online-apotek

Flere apoteker kommer på nettet

Antallet af apoteker er de sidste fire år steget markant. Siden apotekerloven i 2015 blev ændret, er der i Danmark åbnet 141 nye apoteker.

Men det er ikke kun de fysiske apoteker, der oplever en stigning i antal. Gennem de senere år er der nemlig også sket en stor stigning i antallet af online apoteker.

Flere online apoteker

I Danmark og i resten af verden findes der efterhånden ikke det, som man ikke kan købe på nettet. Medicinalbranchen er da heller ingen undtagelse. På nettet dukker flere og flere apoteker frem, som sælger alt lige fra helseprodukter til apotekervarer.

Det har givet en række fordele for forbrugerne. De behøver eksempelvis ikke længere at stå i kø i halve timer på det fysiske apotek for til sidst at komme op til skranken hos farmaceuten og hviskende fortælle, at man skal have noget medicin mod diarré.

I stedet kan de i ro og mag bestille deres apotekervarer online, som bliver leveret hurtigt og nemt i en diskret pakke enten til døren eller til en pakkeboks nærved. På et apotek online kan man oftest også bestille medicin på recept og dermed få sin receptpligtige medicin leveret lige til døren.

Stor konkurrence mellem apoteker

Det er på den måde blevet nemmere end nogensinde før at få fat i håndkøbs- og receptpligtig medicin, da man ikke længere behøver at besøge de fysiske apoteker.

Det stigende antal af apoteker på nettet, og det faktum at flere og flere af forbrugerne vælger at gå på nettet for at købe deres apotekervarer, giver dog stor konkurrence – både mellem de fysiske apoteker og de online, men især også de online apoteker imellem.

Det kommer i høj grad forbrugerne til gode, da de forskellige apoteker dermed gør en ekstra indsats for at få flere kunder og beholde deres eksisterende. Konkurrencen mellem apotekerne kan på den måde lede ud i, at apotekerne tilbyder en ekstra god service eller sætter priserne ned på apotekervarerne for at lokke kunderne til at handle hos netop dem.

kundekontakt-paa-apotek

Online apoteker får større kundekontakt

Tidligere har det været sådan, at de fysiske apoteker havde en større kundekontakt end apotekerne på nettet. Det var oplagt, fordi forbrugerne kom ind og handlede fysisk hos dem. Dette er dog så småt ved at tage en drejning.

Selvom de fysiske apoteker fortsat har den største kundekontakt, er nogle af de online apoteker ved at komme godt efter det. Mange af apotekerne på nettet har nemlig tilføjet en chat-funktion eller et telefonnummer, sådan at forbrugerne kan skrive eller ringe til dem.

Det betyder, at forbrugerne kan komme i direkte kontakt med dem, der sidder på den anden side af skærmen og få hjælp, rådgivning og svar på alle de spørgsmål de måtte have.

Bruger apoteket frem for lægen

Det viser sig da også, at rigtig mange af forbrugerne rent faktisk også gør brug af muligheden for at kontakte de online apoteker.

Nogle af apotekerne bliver kontaktet flere gange dagligt med spørgsmål vedrørende medicin eller andre apotekervarer. Til tider oplever de endda, at de bliver kontaktet af forbrugere med lægefaglige spørgsmål i weekenderne eller på andre tidspunkter udenfor lægens åbningstid.

Det stigende antal af apoteker på nettet har dermed fået stor betydning for forbrugerne. Den ene grund til dette er, at forbrugerne nemt og hurtigt kan få leveret deres receptpligtige medicin og diskret kan købe håndkøbsmedicin uden at skulle stå i kø eller blive mødt af fordømmende blikke.

Den anden grund er, at forbrugerne gennem de online apoteker kan få rådgivning og svar på mange af deres spørgsmål om symptomer og medicin, som de ellers ville have kontaktet lægen med. Og de lægefaglige spørgsmål, som apotekerne ikke kan svare på, kan forbrugerne med god samvittighed tage med til lægen.