boligmarkedet-under-coronavirus

Boligmarkedet under Coronakrisen

Hele Danmark er i øjeblikket påvirket af Coronavirussen, og de følgevirkninger, som Coronavirussen har forårsaget. Dette gælder også for boligmarkedet. Dog er bolighandlen ikke nær så ramt, som man måske kunne have frygtet.

Ifølge tal fra Boligsiden lå antallet af bolighandler i hele Danmark i februar 17% højere i 2020 end i 2019. Der er dermed sket en stigning i antallet af bolighandler i februar sammenlignet med samme periode sidste år.

Også i marts måned er boligsalget vækstet sammenlignet med marts sidste år, selvom boligsalget ikke er steget lige så meget, som det plejer at gøre i begyndelsen marts måned. Der er dermed endnu ikke sket de store ændringer i bolighandlen på trods af Coronakrisen, men det kan naturligvis være svært at sige, hvordan boligmarkedet kommer til at se ud i løbet af de kommende måneder.

Venter til krisen er overstået

På grund af Coronakrisen er fremtiden uvis for rigtig mange danskere. I og med at store dele af Danmark er lukket ned, kæmper mange virksomheder og erhvervsdrivende med fortsat at kunne løbe rundt. Det har blandt andet betydet flere fyringer – og dermed en stor stigning i antallet af ledige som konsekvens – samt flere danskere, der er blevet ramt på økonomien som følge af Coronakrisen.

På grund af Coronakrisen vælger nogle boligsælgere derfor også at tage deres bolig af markedet, fordi de ikke tror, at der er nogen boligkøbere, der er interesseret i at foretage den type investeringer nu og her.

Det kan da også være, at nogle boligkøbere og boligsælgere er mere tilbageholdne med at opstarte en bolighandel nu, fordi det endnu er usikkert, hvad fremtiden bringer. Nogle boligkøbere er måske blevet ramt på økonomien og kan ikke optage et boliglån eller holder på pengene af frygt for, hvad fremtiden bringer. Men at købe eller sælge en bolig er ofte en længerevarende proces. Derfor kan det være en fin idé at gå i gang med at kigge på nettet, få arrangeret fremvisning af boligen og gå i gang med beslutningsprocessen.

Du kan stadig sælge og købe ny boligKoeb-og-salg-af-hus

Står du midt i en bolighandel, eller har du sat din bolig til salg, er der heller ingen grund til bekymring. Trods regeringens tiltag er der flere af landets ejendomsmæglere, der holder åbent. De tager naturligvis de nødvendige forholdsregler, hvilket blandt andet betyder, at du som køber eller sælger må holde møder med din ejendomsmægler over telefonen eller gennem videoopkald på Skype.

De fleste ejendomsmæglere afholder desuden fortsat fremvisninger og åbent hus med tilmeldinger. Det er derfor muligt stadigvæk at holde salgs- eller købsprocessen i gang på trods af, at Danmark og resten af verden er ramt af Coronakrisen.

Skal du sælge eller købe en bolig i Randers-området eller på Djursland bør du kontakte denne ejendomsmægler i Ørsted. De afholder også fortsat fremvisninger af boliger og åbent hus med tilmeldinger – dog med skærpede forhold, sådan at der er færre personer samlet på ét hold, som får fremvist boligen. Samtidig tilbyder denne ejendomsmægler at lave online vurderinger af din bolig. Det betyder, at du kan få vurderet din bolig gennem videoopkald. Dette kan være en rigtig god løsning, hvis du ønsker at sælge din bolig og gerne vil i gang med salgsprocessen nu.

Selvom Danmark lige nu står midt i en krise, behøver du derfor ikke sætte hele din købs- eller salgsproces i bero. Der er stadig rig mulighed for at opstarte eller fortsætte din købs- eller salgsproces.