hoejt-varmeforbrug

Sådan reducerer du varmeforbruget i hjemmet

Der kan være mange gode grunde til at reducere varmeforbruget i hjemmet. Den væsentligste årsag til at skrue ned for varmeforbruget er for mange husejere, at man derved sparer flere penge på varmeregningen. Men et reduceret varmeforbrug er ikke kun godt for din økonomi, det er også godt for både miljøet og indeklimaet i huset.

Herunder giver vi dig gode råd til, hvordan du med forskellige tiltag kan spare miljøet for varmeudslip og selv spare penge på varmeforbruget.

Få isoleret huset

Isolering af hjemmet er en af de bedste måder, hvorpå du kan spare penge på varmeregningen. Er dit hus fra før 1960, er der stor sandsynlighed for, at dit hjem ikke er tilstrækkeligt isoleret, og derfor går der rigtig meget varmeenergi til spilde, som bare siver ud gennem sprækker.

Få derfor et tjek af tætheden og isoleringen af dit hus og overvej, om det kan betale sig for dig at få efterisolering. Isolering af loftet og etageadskillelsen er de vigtigste steder at få efterisolering, da du på den måde undgår, at varmen bare siver op og ud i frie luft.

Har du en ydermur, hvor der er en hulmur, som ikke er isoleret, kan det også være en god idé at få hulmursisolering. Derudover kan det også være en god idé at få isoleret ved vinduer eller eventuelt få udskiftet de gamle vinduer til nye energiruder. Dette hjælper også med at forbedre isoleringen og kan på længere sigt spare dig for mange penge.

Skift det gamle fyr ud

varmesystem

Har du et gammelt olie- eller gasfyr, kan det i mange tilfælde betale sig at få det udskiftet. Et gammelt oliefyr eller gasfyr har en virkningsgrad på 70-80 % og er dermed langt mindre energieffektivt end et nyt fyr. Hvis du har et oliefyr eller gasfyr, der er mere end 15-20 år gammelt, bør du derfor få det undersøgt af en VVS og eventuelt få det udskiftet. Der kan nemlig være meget energi og mange penge at spare ved at få udskiftet det gamle fyr til et nyt.

Det er dog ikke længere tilladt at installere oliefyr i hverken nye eller eksisterende boliger, og trænger dit oliefyr til en udskiftning, kan du i stedet få det skiftet til et gasfyr. I stedet for at udskifte olie- eller gasfyret med et nyt, kan det dog også være en mulighed at investere i alternative varmekilder som varmepumper, solvarmeanlæg eller træpillefyr. Disse er gode og mere miljøvenlige alternativer til olie- og gasfyr, og kan spare dig for mange penge på varmeregningen på den lange bane.

Skal du have udskiftet fyret, kan du få hjælp til dette af en VVS i Randers. Denne VVS kan både hjælpe dig med udskiftning og montering af ny varmekilde, hvad end du ønsker at få udskiftet det gamle fyr til et nyt naturgasfyr eller til en af de mere miljøvenlige alternative varmekilder.

Få udskiftet termostaterne

For at få mest muligt ud af dit varmeforbrug er det også vigtigt, at termostaterne på dine radiatorer fungerer optimalt og reagerer hurtigt på temperaturændringer. Udover at udskifte fyret, kan det derfor også være en god idé at få udskiftet termostaterne på radiatorerne – særligt, hvis de er over 10 år gamle.

Skift eventuelt til nogle termostater, der selv kan regulere på varmen eller sørg for at alle radiatorerne i de forskellige rum varmer lige meget op, så der ikke er en enkelt radiator, der skal forsøge at varme alle rummene i huset op.

Luft ud i kortere tid og sænk temperaturen

Nogle ting du selv kan gøre for at spare penge på varmeforbruget derhjemme, er blandt andet også at sørge for at lufte ud i kortere tid og sænke temperaturen indendørs. Særligt om vinteren er det vigtigt at lufte ud grundigt i kort tid, for at væggene ikke når at blive kolde. Luft gerne ud ved at åbne alle vinduer, så du skaber gennemtræk, tre gange om dagen i ca. 10 minutter. Dermed får du luftet godt ud, uden at du risikerer at skulle bruge ekstra varme på at varme kolde vægge op.

Som du nok også godt ved, kan du nemt spare på varmen ved at skrue ned for temperaturen i alle rum. En god rumtemperatur ligger på omkring 19-21 grader, og du kan derfor spare mange penge på varmeregningen ved bare at sænke rumtemperaturen med et par grader.