Hvad gemmer du i dine databaser? Sørg for at være ovenpå efter GDPR

0

Data fylder utroligt meget i dag, også selvom vi ikke altid er helt opmærksomme på det som forbrugere i dagligdagen. Data på forbrugere bliver spredt rundt, som vi bevæger os rundt på nettet, og det sætter sine spor. Så godt som alle mennesker har data liggende hos massevis af virksomheder i den ene eller den anden kapacitet.

Det er ikke altid, man som forbruger selv kan huske, hvor man har data liggende henne, men så kan et nyhedsbrev eller et opslag på sociale medier minde forbrugeren om, at man vistnok havde givet en eller anden form for data til den virksomhed.

Efter GDPR kan man som forbruger kræve blandt andet at få oplyst, hvilke data en virksomhed gemmer om en, og det sætter krav til din virksomhed og jeres databehandling.

For effektivt at kunne imødekomme en forespørgsel om en persons data skal du kende dine systemer. Når man begynder at lede, kan det nemlig være meget data, der er tale om, og det kan ligge mange forskellige steder.

Husk at kigge dybt i din mail

Man kan indsamle data på mange måder, og derfor kan man også gemme data på mange måder. Instinktivt vil mange, som ikke er forberedte, nok slette en person fra adressekartoteket i ens mailsystem, og så være fristet til at tænke, at det var det.

Det fjerner måske data om den pågældende fra adressekartoteket, men man har sandsynligvis også en eller anden form for korrespondance med den pågældende. Ellers ville det ikke give så meget mening at have kontaktoplysninger i første omgang.

I de korrespondancer kan der ligge en masse materiale, som handler om den pågældende. De fleste har eksempelvis en autosignatur, som indeholder navn, telefonnummer og lignende.

Derudover har man selvfølgelig også e-mailen, som indeholde en e-mailadresse, og det er alt sammen data, som er med til at pege på den enkelte. Derfor skal man huske at kigge lidt dybere end bare lige adressekartoteket eller kontaktbogen i sit e-mailsystem.

Tjek alle dine databaser – også dem du ikke vil kalde det

Data fra sociale medier

Netop fordi der kan ligge data gennem en række forskellige kanaler, bliver du også nødt til at kigge på alle dine databaser, inden du er færdig. Også selvom du ikke vil kalde dem databaser. Alle steder du kan indsamle data om folk kan potentielt i realiteten fungere som databaser.

Derfor er det på sin vis også databehandling, når man modtager kontaktoplysninger på Facebook eller Instagram, fordi en potentiel kunde gerne vil ringes op. For eksempel. De bliver nemlig gemt, hvor du har adgang til dem og kan læse dem.

En forespørgsel om at få at vide, hvad du gemmer om en enkelt person kan altså være en udfordring at give, hvis du ikke har en plan for det.

Hvis forespørgslen så går på, at du skal slette alt det, du har om den enkelte, bliver det endnu sværere, fordi du kan antage, at du eksempelvis ikke har fået noget nyt over en kanal, men hvis det skal slettes, skal det slettes over det hele.

Share.