Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi danskere elsker gratis ting. Hvis en isbutik serverer gratis is, og du går en tur nede i byen forbi isbutikken, vil du typisk kunne se en meget lang kø af forventningsfulde danskere, der glædeligt venter på at få en gratis kugle is i et bæger.
Og netop denne måde at markedsføre sig på ved at give gratis ting, kan da også være en rigtig god forretning. Hvis potentielle kunder én gang oplever, at du gør lidt ekstra for dem, eller du kræser lidt ekstra om dem med gratis ting, vil de også være mere tilbøjelige til at handle hos dig (igen) eller blive kunde hos dig.
Samtidig vil dine potentielle kunder få mulighed for at afprøve dine produkter, hvis du giver dem en gratis prøve med, hvilket også kan være medvirkende til, at de handler hos dig igen.
Mange virksomheder benytter sig af denne metode ved enten at lægge en vareprøve, noget slik eller et personligt kort i kundens pakke, inden de sender den.
Det er, udover en god markedsføringsmetode, en god måde for virksomheder at personliggøre sig selv overfor kunden eller modtageren på. Ved at give en lille ekstra ting i pakken viser du, at du gerne vil forkæle modtageren eller gøre lidt ekstra for dem, og det gør, at de har større lyst til at blive kunde hos dig.
Uanset om din virksomhed sælger is, skønhedsprodukter eller medlemskaber kan du med fordel benytte dig af metoden med at give lidt ekstra – enten gratis ting som eksempelvis vareprøver, men det kan også være sjove gimmicks, en rabatkode eller et personligt brev.
Hvis din virksomheds ikke primært beskæftiger sig med at sælge produkter og sende pakker, men måske i stedet sælger og sender magasiner til kunder, er det formentlig ikke en mulighed at lægge vareprøver i kundens pakke eller tilbyde gratis is. Det skal dog ikke forhindre dig i at give dine kunder lidt ekstra.
Når du sender dine magasiner til dine modtagere, kan du nemlig sagtens lægge lidt ekstra sammen med dit magasin ved at benytte dig af foliering.
Foliering er en oplagt mulighed, hvis du ønsker, at dit magasin skal sendes ud med et ekstra bilag eller mere spændende ting som vareprøver eller tilbud. Hvis du ikke har penge til eller mulighed for at give vareprøver, kan du dog sagtens bare lægge et bilag, en brochure eller et personligt brev sammen med dit magasin.
Som modtager er det altid lidt mere spændende at få et folieret magasin i sin postkasse end et almindeligt magasin, fordi så ved man, at der er noget ekstra sammen med magasinet, og det kan især vække nysgerrigheden hos mange.
Når du gør noget ud af din pakke eller magasin, og du giver dine modtagere lidt ekstra – uanset, hvad det er – vil de højest sandsynligt takke dig ved enten at blive kunde hos dig eller fortsætte med at være kunde hos dig. Når du gør noget ekstra for dine kunder ved de, at din virksomhed sætter pris på kunderne, og det sætter de også pris på.