Artiklen indeholder reklamelinks
Hvert år når sommervejret kommer frem, giver det anledning til at teste forskellige solcremer. I år er ingen undtagelse. Der findes et stort udvalg af solcremer fra flere forskellige producenter. Nogle af disse solcremer lever ikke op til det de lover ifølge en ny test af solcremer.
I år er det særligt nyheden om, at bestemte mærker inden for solcreme ikke lever op til den beskyttelse, som den rent faktisk lover. Nogle mærker, der lover en faktor 30, har faktisk kun en faktor 13. Dette er kritisabelt og en misledning af forbrugerne, der køber produkterne i god tro.
I årets test af solcreme er der 3 mærker, der får dumpekarakter: Clinique Mineral Suncream Lotion, Clarins Sun Care Cream og Piz Buin Moisterising Sun Lotion har alle vist sig at have en lavere solfaktor end hvad der står på emballagen. Værst står det til for Clinique Mineral Suncream Lotion, som havde SPF 13 (Sun Protection Factor) i stedet for SPF 30.
Det er vigtigt, at forbrugerne kan stole på det, der står på indpakningen. Forbrugerne tager solcreme på, for at beskytte huden mod UV-A og UV-B stråler, som forårsager solskoldning – og i endnu værre tilfælde er årsag til hudkræft. Derfor er det vigtigt, at produkterne lever op til det, de lover.
Når en solcreme ikke giver den beskyttelse, som emballagen angiver, har det konsekvenser for forbrugeren. Mange danskere tager på solferie hen over sommeren, og der er solcreme særligt vigtigt. De fleste danskere har en forståelse for vigtigheden af at smøre sig ind i solcreme, når de opholder sig i solen.
Virkningen af solcremen bliver mindsket, hver gang du hopper i vandet eller tørrer dig med et håndklæde. Det betyder, at beskyttelsen fra solcremen måske forsvinder helt – særligt hvis faktoren reelt er lavere end du tror.
Forbrugerrådet Tænk har lavet test af flere forskellige solcremer, hvor du også får gode råd om solbeskyttelse.
Det er påvist, at nogle solcremer indeholder allergifremkaldende eller hormonforstyrrende ingredienser. Det kan derfor være en jungle at finde rundt i, hvilken solcreme, der er den bedste til dig.
Forbrugerrådet Tænk har derfor også lavet en liste over, hvilke solcremer, der ikke indeholder skadelige stoffer. Her er det mærker som Apotekets Sol Lotion, Beauté Pacifique Stay Outside og Derma Sollotion, der udmærker sig som solcremer, der ikke indeholde allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer. Ud af disse blev sidstnævnte kåret som ”Bedst i test” i 2016 af Forbrugerrådet Tænk.
Har du solcreme til overs fra sidste sommer (eller sågar fra året før), skal du være opmærksom på, at solcreme godt kan blive for gammelt. Normalt har solcreme en holdbarhed på 12 måneder efter åbning, uden at det påvirker solfaktoren.
Der er dog risiko for, at solcremen kan blive dårlig, hvis den har været opbevaret for længe ved høje temperaturer. Har du en solcreme liggende fra sidste år bør du derfor tjekke, om den stadig er ’god’, inden du uden videre smører dig ind.
Hvis du synes, at din solcreme lugter mærkeligt, har skiftet farve eller at konsistensen har ændret sig, bør du smide den ud og købe en ny.