Nye onlineværktøjer gør det nemt at starte digital virksomhed

Artiklen indeholder reklamelinks

Du kan uploade dine dokumenter og dele dem ved hjælp af Dropbox og Google Drive, med Skype kan du tale med kolleger og samarbejdspartnere over hele verden, Focalscope tager sig af mail og med Moqups er det nemt at skabe wireframes for de kommende projekter.

Listen over digitale værktøjer, der hver og især tager en opgaver og forfiner og forsimpler processen omkring den, er lang. Det har alle det til fælles, at de gør det nemt at starte en digital virksomhed i dag – udgifterne er lavere end nogensinde før og adgangen til ekspertsoftware enorm.

Det fortæller John Nielsen, der som IT-sagkyndig med egen virksomhed og flere årtiers erfaring med IT har set udviklingen ske:

“Lever ens virksomhed på internettet, kan man have et fantastisk website op at køre sammen med et specialiseret backendsystem, professionel mailløsning og dokumentdeling op at køre på 5 minutter – det kunne simpelthen ikke lade sig gøre for 10 eller bare 5 år siden”.

Lavere indgangsbarrierer betyder flere virksomheder

At der er flere værktøjer til rådighed betyder, at det er nemmere at starte en virksomhed op. Flere problemer løses af specialiseret software. Samtidigt betyder det, at det er billigere at starte en virksomhed op, da man ikke selv skal ud at udvikle diverse værktøjer.

To ting, der er med til at skabe væsentligt lavere indgangsbarrierer for at skabe en virksomhed.

Og det betyder, at flere danskere også starter en virksomhed.

“Det er egentligt ganske logisk” fortæller John Nielsen og fortsætter:

“Des nemmere det er, at starte en virksomhed, des flere vil også gøre det”.

Ikke alene på IT-fronten er det blevet nemmere at starte ens egen digitale virksomhed. Siden første januar 2014 har regeringen åbnet op for registreringen af iværksætterselskaber, forkortet IVS. Den nye selskabsform minder i sin opbygning om anpartsselskabet og følger også reglerne i selskabsloven, men adskiller sig dog ved minimumsindskud på én krone samt tvungen opsparing på 25 % af overskuddet hver eneste måned.

Flere virksomheder et mål i hele Danmark

Som IT-sagkyndig er John Nielsen glad for de mange nye tjenester. Fordi de er med til at starte flere digitale virksomheder, er der flere, der kan have gavn af Johns ydelser i Favrskov-baserede Nielco IT.

Og det er John ikke alene om.

De danske politikere er over en bred kam enige om, at flere iværksættere er vejen frem i forhold til at opretholde det velfærdssamfund, vi har indrettet os i. De private virksomheder skaber omsætning og arbejdspladser, sætter folk i arbejde og bidrager i det hele taget positivt til den fælles kasse.

Derfor har skiftende regeringer alle sammen til mål at skabe flere iværksættere i Danmark. Noget, der delvist er lykkes ved hjælp af iværksætterselskabet. Der blev i de første 2 måneder af 2014, jf. pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen, stiftet 600 iværksætterselskaber. Noget, Erhvervsstyrelsen selv kaldte “en god start for iværksætterselskabet”.

Til sammenligning blev der stiftet 2.800 anpartsselskaber og hele 7.000 enkeltmandsvirksomheder i denne periode.

Efter 10 år er det dog stadig blot 5 % af de danske virksomheder, der beskæftiger mere end 5 mand. Et tal, politikerne nu er ved at sætte fokus på og ønsker øget ved hjælp af offentlige initiativer og støtte til danske virksomheder.