Artiklen indeholder reklamelinks
Som virksomhedsejer ved du, at en gang imellem får du en sur kunde eller samarbejdspartner. Det er uundgåeligt som du får flere kunder og håndterer flere mennesker.
Måske tænker du også som mange andre at det er begrænset hvad skade denne ene kunde kan lave, hvis han eller hun er utilfreds med den service, der bliver leveret.
Sådan var det måske også før internettet.
Men med internettet og portaler som Trustpilot og Facebook har vrede kunder og samarbejdspartnere fået et fantastisk ”outlet” til at forvolde skade på din virksomhed ved at fortælle deres side af historien alene.
Selv i Danmark har vi flere eksempler på hvordan én vred kunde har bragt virksomheder i knæ.
Vordingborg Køkkener er klasseeksemplet
I starten af 2000-tallet havde Vordingborg Køkkener en kunde, der var alt andet end tilfreds med det udførte arbejde.
Da Vordingborg Køkkener ikke lykkes at tilfredsstille kunden lagde kunden hele historien op på vok.dk-domænet. Det var en lidet flatterende historie om forsinkelser, dårlige materialer og en virksomhed, der efter at have fået sine penge virkede helt ligeglad med kunden.
Vordingborg Køkkener håndterede denne sag dårligt. De forsøgte således med en advokat og implicitte trusler at sætte en mundkurv på den vrede kunde og få ham til at fjerne hjemmesiden. Det gav dog bagslag. Kunden lagde breve fra advokat op og fik mere opmærksomhed. Al goodwill gik til den ramte kunde, mens Vordingborg Køkkener med tiden må have mistet mange kunder på, at #2-resultat i Google ved en søgning på ”Vordingborg Køkkener” giver en side der direkte i titlen advarer mod at lave forretning med det sjællandske firma.
Og det er bare én vred kundes værk.
Online reputation management er løsningen
Kunden i tilfældet med Vordingborg Køkkener lavede en faktisk hjemmeside om forløbet. Så langt er det de færreste mennesker, der går. Men det er nemt for dine kunder at anmelde dig for godt og skidt på portaler som Trustpilot og Facebook.
Har du ikke i forvejen flere positive anmeldelser her kommer et par negative til at se ud som det rigtige billede af din virksomhed. Vi er i dag vant til at søge på navnet å de virksomheder vi handler med i Googles søgemaskine og det kan således gøre ondt direkte på omsætningen, hvis negative anmeldelser er det billede, der møder dine kunder.
Løsningen er heldigvis simpel – hvis du kommer i gang i tide.
Skriv allerede nu til dine glade kunder og bed dem anmelde dig. Online reputation management handler om at kontrollere hvad der bliver vist online om din virksomhed. For at danne et skjold har du med online reputation management brug for dine glade kunder som ambassadører.
Med flere positive anmeldelser nu bliver du mindre hårdt ramt af de negative senere.
For de kommer – enten i form af 1 stjerne på Trustpilot eller et helt domæne dedikeret til dig som med Vordingborg Køkkener.