Menu
Det er et kendt problem, at på internettet ”låner” man lidt fra hinanden. Det betyder egentlig, at man tager noget, andre har lavet, og så bruger man det selv. Det sker dagligt, at virksomheder får kopieret indhold, som de har rettighederne til, uden de bliver kompenseret for brugen.
I manges hovedet er der tale om billeder, videoer eller musik, når der er tale om ulovlig kopiering på nettet, men det gælder faktisk også for tekst. Tekst er et lige så selvstændigt, kreativt, originalt værk, som billeder og lyd er det – selvfølgelig hvis man har fundet på det selv.
Når andre så kommer og tager det, man har ret til at bruge selv, uden at spørge om lov og eventuelt betale for det, har man ret til at blive godtgjort for brugen. Det vil sige, at mange virksomheder hver dag går glip af betaling for brugen af indhold, man får kopieret.
Indholdet kan være alt fra gode produktbeskrivelser til længere artikler om bestemte emner og helt tredje ting, som man pludselig kan se dukke op på andre sider. Nogle gange er det endda konkurrenterne, der bruger ens ting uden at få lov.
Hvis man opdager, at andre har kopieret ens indhold uden at få lov, er det en god idé at tage fat i en advokat. Der findes advokater med speciale i ophavsret, blandt andet denne advokat i Hadsten, og de ved, hvordan man skal håndtere denne type sager.
Det kan være fristende at skrive til den person eller den virksomhed, som har kopieret ens indhold, med det samme man opdager det, men det er ikke altid klogt. Det er som regel en god idé at få fat i advokaten først, fordi advokaten vil kunne hjælpe med at sikre beviserne på kopieringen, og det skal helst ske, inden kontakten.
Ofte er det nemlig sådan, at så snart en person eller virksomhed bliver gjort opmærksom på, at man har opdaget deres kopiering og udnyttelse af ens indhold, bliver det fjernet. Så kan det være svært at påvise, at der er sket noget, der ikke burde være sket.
Når man så har fået sikret beviser og allieret sig med en advokat, kan man begynde at tænke på godtgørelse for brugen af det materiale, der er blevet kopieret. Man skal dog huske, at det ikke er alle, man kan få godtgørelse fra, fordi det er ikke nok bare at kopiere indhold.
For at få godtgørelse, skal indholdet også bruges til noget, som personen eller virksomheden får noget ud af i forhold til forretning – groft sagt.
Det vil altså sige, at hvis bedstemor kopierer en opskrift på at strikke en ny hue uden at udgive den selv, kan man ikke få godtgørelse fra hende, og man kan heller ikke få godtgørelse fra drengen i 8. klasse, der kopierer indhold for at få det med i en opgave i folkeskolen.
Til gengæld kan det være en god investering at jagte dem, der kopierer ens indhold. Godtgørelsen kommer an på, hvor meget der er kopieret, men det kan oftest betale advokatens salær og mere til.
