Artiklen indeholder reklamelinks
I nogle dele af samfundet har bloggere tidligere haft et mindre flatterende ry. Der har til tider været en aura af, at der er selviscenesættende og opmærksomhedshungrende mennesker, der higer efter andres billigelse.
Den opfattelse kan man nu godt smide væk.
Bloggere – som vi sagtens kan brede ud og kalde influencers eller influenter på dansk – kan i dag omsætte for rigtig mange penge, hvis de er dygtige nok. I dag er der et tilsyneladende uendeligt behov for indhold og underholdning, og bloggere, YouTubere, podcastere og de andre influenter, kan skabe et navn for sig selv.
Det navn kan komme din virksomhed til gode, hvis du formår at udnytte dem rigtigt, og det kan sådan set også gå hen og blive en stor forretning for dem selv.
For de helt store bloggere og influenter, kan der være rigtig mange mennesker, der følger med. Det er folk, som velvilligt indlægger sig til at modtage det budskab og det indhold, som influenten kommer med. De har selv opsøgt det.
Det er hele tanken bag influencer marketing. Man får adgang til et publikum, som til en vis grad suger indhold til sig uden filter. Der er ikke de samme parader oppe, som der er over for mange andre typer reklame og annoncering, selvom det reelt er det samme.
Et stykke hen ad vejen kan indholdet i og for sig være det samme eller i hvert fald have samme budskab, men bare ved at skifte afsender, får man hurtig adgang til en målgruppe, som er meget modtagelige.
Man skal selvfølgelig være klar over, hvilken målgruppe, man får sig. Der er stor forskel på en skønhedsblog og en gamer på YouTube, fordi modtagerne forventer noget forskelligt. Men de store influenter kan let ramme mange hundrede tusinde mennesker med sine opslag.
Det er ikke let at blive en succesfuld influent, for det kræver en følgerskare af en vis størrelse. Det er den følgerskare, som du kan få stor gavn af at få adgang til som virksomhed, men der kan også være mange penge i den følgerskare for influenten selv.
Pengene kommer selvfølgelig fra virksomheder, der gerne vil have adgang til målgruppen og køber sig til annoncering af forskellige ting. Det er for de fleste influenter den primære måde, de tjener på deres brand og deres platform.
Alternativt kan man gøre som Mascha ang og sælge sit værk for en del penge. Hendes blog på bloggernetværket Bloggers Delight blev så populær, at hun startede sit eget, og det blev så også meget populært – så populært at Bloggers Delight måtte købe Mascha Vangs nye netværk, Blogly.
Man kan også bruge sin popularitet til at brede sig ud over selve bloggertilværelsen. Et eksempel på det er Pudderdåserne, som begyndte som en populær blog om sminke og skønhedsprodukter. Sidenhen har Pudderdåserne lagt navn til en hudplejeserie, så man ikke bare kan læse om tips og tricks fra Pudderdåserne – man kan også påføre sig deres egne produkter.
På den måde har Pudderdåserne begivet sig ind på et nyt marked, hvor de kan tjeneflere penge.