Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Gigtpatienter lever hver dag med svære smerter i alt hvad de foretager sig. Derfor bruger de dagligt medicin for at dæmpe de uudholdelige smerter. Det er dog bare sådan, at de mest udbredte midler mod gigt medfører op til 200 dødsfald om året på grund af de mange bivirkninger, der blandt andet kan føre til mavesår og blodpropper. Som gigtpatient er det derfor ekstremt vigtigt at være ekstra omhyggelig, når man vælger hvilket middel man skal bruge mod gigt. Medicin som glucosamin eller smertestillende præparater som eksempelvis panodiler, som ofte er ligeså godt, og har færre alvorlige bivirkninger.
Det er særligt de såkaldte NSAID-produkter, der giver de voldsomme bivirkninger, og fører til de mange dødsfald. Ifølge sundhedsmyndighederne opnår man næsten den samme smertelindring ved at indtage paracetamol-præparater som Pinex og Panodil, og de er ikke sundhedsskadelige, hvis de bliver indtaget i de anbefalede mængder.
Mange slidgigtpatienter har også oplevet en stor effekt ved at indtage glucosamin – og det på trods af at effekten af midlet ikke er dokumenteret. Stoffet glucosamin medvirker til, at brusken danner nye tråde. Når man har slidgigt, bliver brusken nedbrudt, og midler hjælper derfor til, at der produceres nyt materiale, hvilket er med til at stabilisere udviklingen af gigtsygdommen, og lindrer samtidig de svære smerter der følger med slidgigt.
Der findes forskellige typer af glucosamin, men glucosaminsulfat er den variant, der har vist sig at have den største effekt på slidgigtpatienter. Sulfat er nemlig essentielt for dannelsen af brusk i kroppen, og derfor giver det god mening, at netop denne variant supplerer effekten af det virkende middel glucosamin, og gør derfor indtagelsen af det meget mere effektivt.
Det er dog værd at nævne, at det er individuelt om glucosaminen virker, og der findes også mange gigtpatienter, der ikke oplever nogen forskel efter at have taget midlet. Det der især kan have en betydning for glucosaminens effekt og virkning på gigt er især overvægt. Overvægtige gigtpatienter vil skulle indtage en højere dosis for at kunne mærke en effekt, og nogle overvægtige vil opleve, at det ingen effekt har.
Hvis man oplever, at lægemidler uden bivirkninger ikke har en virkning på smerterne, findes der altså også andre måder hvorpå man kan blive smertebehandlet for gigt. Her er der blandt andet tale om:
Derudover findes der videnskabelige forsøg med elektriske impulser på de slidgigtplagede områder, der viser, at det er muligt at mindske smerterne ved regelmæssig behandling. Gennem behandlingen med elektriske impulser bliver leddene nemlig mere smidige. De elektriske impulser hjælper dog primært patienter med slidgigt i hænderne – også kaldet håndartrose. Gennem behandlingen bliver cellerne stimuleret, og blodgennemstrømningen i kroppen bliver forbedret. Elektriske impulser er altså et godt redskab til at reducerer smerterne for patienter med slidgigt i hænderne, som også for leddene til at blive mere smidige og forhøjer samtidig patienterne livskvalitet.
