Guide – Find den rigtige kontorstol

Artiklen indeholder reklamelinks

Kontorstolen er et af de vigtigste møbler vi har i hjemmet. Sådan er det i hvert fald for de fleste af os. Men hvilken kontorstol er så den rette. Skal man kigge på udseendet, eller skal man tænke på, hvordan man rent faktisk sidder i den? For de fleste af os er det nok begge dele, som er vigtige.

Kontorstolen er et vigtigt møbel, da det er et af de møbler, som vi opholder os mest i. De fleste danskere sidder ofte i kontorstolen, både når de arbejder, når de surfer rundt på nettet, eller når de laver lektier. Det kan også være, at man anvender kontorstolen, hvis man sidder og tegner, syer, maler eller andre former for hobby.

Dyb kontorstol eller ergonomisk kontorstol

Det kan være svært at finde den helt rigtige kontorstol. Nogle mennesker har måske endda kontorstolen som et pynte objekt. Derved er det måske igen ikke så svært at finde den rette. Men hvis man både vil have en stol, som er pæn og også en stol, som man sidder godt i, så kan det godt blive en tand sværere.

Den dybe direktørstol er enhver mands drøm. Den ser yderst komfortabel ud og udstråler samtidig maskulinitet og dominans. Men er denne stol nu så komfortabel, som den ser ud. Det kommer lidt an på, hvad man skal lave deri. Hvis man skal sidde tilbagelænet og snakke i telefon, så er den nok ikke helt så dårlig. Men hvis man rent faktisk skal sidde foran en computer og arbejde, så er det nok en anden stol, man bør søge efter.

Den ergonomiske kontorstol er svær at definerer. Kort sagt skal den være justerbar både i ryg og sæde. Den skal altså kunne indstilles til din størrelse, både i ben og ryg. Det kan være svært at finde en sådan kontorstol, som rent udsynsmæssigt falder i din smag. Men så er spørgsmålet, hvad er vigtigst? Er det vigtigst at sikre en lang levetid uden skavanker i ryg, eller vil man gerne bo som en arkitekt?

Debatteret ergonomi

Den ergonomiske verden ændre sig hele tiden og det er derfor vigtigt hele tiden, at holde øje med, hvad eksperterne mener, er korrekt for kroppen. Men på denne måde kan man jo blive ved med at søge og gøre ved.

Engang sagde man, at når benene havde 90 grader, så sad man korrekt. Dette råd kan spores helt tilbage til 1980’erne. Dengang mente man, at man skulle sidde stift og ret og dermed havde en bedre arbejdstilgang.

I dag mener man, at mennesket er skabt til rotationer, og man er derfor gået langt væk fra 1980’ernes råd og vejledninger om, hvordan man sidder bedst. I dag skal man kunne dreje sig rundt på stolen. Dette kan gøres, ved at man hæver stolen til en højde, så man kun lige støtter på sædet med korsbenet, lige over bagdelen. Samtidig skal man have fødderne plantet godt i jorden eller gulvet. Således er hofte og knæled åbnet op og derved får man en god blodgennemstrømning i kroppen.

Hvad der er rigtigt og forkert afhænger nok også af, hvem man er som person. Nogle mennesker er skabt til at sidde stille, og har det bedst i den gode gamle 1980’er stilling, men andre mennesker har krudt i røven og kan slet ikke sidde stille. Det er derfor vigtigt altid at lytte til egen krop og nogle gange lukke ørene for, hvad eksperterne siger.