Vidste du: Rudekuverten er over 100 år gammel

Artiklen indeholder reklamelinks

Den kan være en god ven eller din værste fjende – det kommer meget an på situationen, men rudekuverten er noget, der hos mange mennesker vækker overraskende mange følelser på grund af det, man forbinder med dem.

For nogle er rudekuverter lig med regninger og en plage uden lige, mens forretningsdrivende kan have det stikmodsatte syn på dem, fordi rudekuverten kan symbolisere økonomisk vækst.

Det er de færreste, der ikke på et eller andet tidspunkt i sit liv har modtaget eller håndteret en rudekuvert, men ikke mange tænker over, at rudekuverten er en gammel opfindelse.

Tak til amerikaneren Americus

Ophavsmanden til rudekuverten er amerikanske Americus F. Callahan, som fik patent på rudekuverten helt tilbage i 1902 – det er altså 105 år siden. Dengang var meningen, at ruden i rudekuverten skulle laves af tyndt rispapir.

I dag er det selvfølgelig ikke rispapir, men klar plastik, der udgør ruden i rudekuverterne, men ellers har designet ikke ændret sig meget de seneste 105 år.

Grundtanken er stadig den samme, som den var, da rudekuverten blev opfundet. Navnet var i øvrigt på engelsk ”the outlook envelop”.

Effektivt design udbredte rudekuverten

Tilbage i starten af 1900-tallet var der store forskelle på kvaliteten af papir, og der var også stor prisforskel på papir. Papiret af god kvalitet var noget dyrere end det dårligere papir, men mange virksomheder var nødt til at købe kuverter af god kvalitet.

Efter kuvertering af brevene skulle der nemlig adresse på kuverterne, og det skulle gøres med en skrivemaskine. Det er ikke en nænsom proces for kuverter, og derfor skulle de være lavet af papir af en vis kvalitet.

Ruden i rudekuverter gør det – som de fleste ved – muligt at bruge en del af brevet, som alligevel er adresseret, som modtageradresse, så det ikke er nødvendigt at sætte en adresse uden på kuverten.

Tidligere havde større virksomheder, som sendte mange breve, hele afdelinger af folk, hvis eneste job var at kuvertere breve og sætte de rigtige adresser uden på kuverterne.

Ikke nok med at det krævede mange mandetimer at få klaret, så var der også en vis risiko for fejl, når man som medarbejder manuelt skulle skrive adresse på kuverterne. Arbejdstimerne blev nedsat og det samme gjaldt risikoen for fejl i den ende af samlebåndet.

Især virksomheder som telegramtjenester, som levede af at modtage beskeder og sende dem videre i brevform, fik gavn af rudekuverten.

Den klassiske kuvert er lidt ældre – men ikke meget

Med klassisk kuvert menes den form for kuverter, vi kender i dag. Dem der allerede er foldet og har klæbemiddel klar, som muligvis skal aktiveres med fugt.

Det var nemlig i de sidste år af 1800-tallet, man fik lavet en maskine, som i kommerciel skala kunne producere disse kuverter, som blev leveret klar til kunderne, så de blot skulle fylde deres breve i og lukke konvolutten som anvist.

Går vi længere tilbage i tiden, findes der mange former for kuverter eller konvolutter. Nogle af dem er måske ikke lige til at genkende, men den er god nok.

Så langt tilbage som for 5500 år siden kender man til kuverter, men det var ikke papir – det var ler. Her har man i Mellemøsten fundet sfærer af ler, som har været sat rundt om finansielle genstande, som så har været brugt til handel.

Tænker man kuverter i form af papir, skal man til Kina, som begyndte at bruge netop disse i det andet århundrede før Kristus.

Disse kuverter blev brugt til at transportere pengegaver, og det er stadig en tradition flere steder i verden ved særlige lejligheder at give kuverter med penge i ved den givne lejlighed.