Husdyr hos lejere

Ny dom kan gøre det svært at smide lejere med ulovlige husdyr ud

Artiklen indeholder reklamelinks

Det er ikke en ualmindelig situation at stå i som udlejer, hvis man opdager, at ens lejer har anskaffet sig et husdyr, selvom vedkommende ikke må. Det kan stå meget tydeligt og eksplicit i lejekontrakten, at man ikke må holde husdyr, men det forhindrer altså ikke nogle lejere i at anskaffe sig dem alligevel. Heller ikke i en ny sag, som er beskrevet på finans.dk.

Når en lejer vælger at få husdyr, selvom der står i lejekontrakten, at det må man ikke, så skulle man tro, at det var en formssag at få vedkommende sat ud af lejligheden, fordi han eller hun har forbrudt sig mod lejekontrakten.

Så let er det dog ikke altid. En ny dom fra Boligretten er nemlig faldet ud til fordel for en lejer, som retten ellers har vurderet har holdt husdyr mod reglerne i lejekontrakten.

Sværere for udlejere i fremtiden

Den dom kan gøre det sværere for udlejere i fremtiden at få annulleret lejemål fra lejere, der forbryder sig mod samme regel. Det siger Jacob Worsøe Nielsen, som er advokatfuldmægtig for Paragrafadvokaterne, en advokatvirksomhed i Hadsten mellem Aarhus og Randers, til Finans.dk.

Han tilføjer til mediet, at lejeloven i Danmark er indrettet på en måde, som er tænkt til at beskytte lejerne, og derfor kan udlejere godt stå på bagkant fra start, og at den nye dom kan gøre det sværere at håndhæve kontraktbestemmelser, hvis lejeren påstår, at husdyret ikke er deres.

I dommen fra Boligretten blev der lagt vægt på, at husdyret – som i dette tilfælde var en hund – ikke har været til væsentlig gene for opgangens øvrige beboere.

På et blogindlæg på Paragrafadvokaternes hjemmeside noteres det dog, at der er flere faktorer, som har spillet ind på den pågældende dom. Udlejeren havde ikke fulgt den korrekte fremgangsmåde at opsige lejemålet på, og derfor er der stadig muligheder for andre udlejere i samme situation fremover.

Advokatens hjælp kan være dyrebar

Advokathjaelp

Det er måske ikke den sværeste konklusion at nå frem til, men det er en god ide at have en advokat ved hånden, når man har med juridiske spørgsmål at gøre. Det kan være en jungle at finde hoved og hale i alle de love og regler, der gælder på en masse forskellige områder – herunder boligområdet.

I og for sig gælder det både som lejer og udlejer, men som udlejer kan man have lidt mere på spil, hvis det er ens forretning. Her skal man være i stand til at passe på sin forretning, og det gør man bedst, hvis man har styr på juraen omkring udlejningen.

Der er selvfølgelig intet, der er sikkert, men det havde nok hjulpet udlejeren i den nævnte sag, at vedkommende havde fulgt den rigtige procedure, da lejekontrakten blev opsagt.

Her kunne en advokat måske have hjulpet til den rette opsigelse, og det kunne potentielt have sparet udlejeren for en del tid og en lejer, man egentlig helst ville have smidt ud.