Artiklen indeholder reklamelinks
Som ejere af et selskab for I overfor hinanden en forpligtelse for at sikre, at selskabet kan leve videre selvom en af jer ikke længere ønsker at samarbejde med de andre.
Men det er sværere sagt end gjort, for den danske selskabslov lægger op til at deltagerne selv aftaler hvad der skal ske, når samarbejdet stopper – der sår simpelthen intet om det i loven.
Derfor står I også i en svær situation når samarbejdet, lykkeligt eller ulykkeligt, uanset årsag ophører.
Og derfor skal I lave en ejeraftale for at tage hensyn til det scenarie.
Når der indgås en ejeraftale er det normalt at have en advokat med på råd.
Hver dog opmærksom på, at én advokat ikke kan lave ejeraftalen for hele selskabet. Advokaten har en af parterne som klient og det er denne parts interesser, advokaten er ansat til at varetage – og altså ikke selskabets.
At have en advokat med om bord er fornuftigt for at sikre, at begreber som vesting, shotgun-klausul, konkurrenceklausuler, kundeklausuler, optjeningsperiode, mediation og meget andet bliver brugt som parterne i selskabet ønsker at gøre det.
Der findes ikke to helt ens forretninger og derfor ikke to identiske ejeraftaler – det er enormt vigtigt for hver part at have en advokat, der repræsenterer dennes interesser. I alle større byer kan du finde advokater specialiseret i emnet – og også udenfor byerne. I Favrskov nær Aarhus findes der dygtige advokater specialiseret i indgåelse af ejeraftaler og anden selskabsret.
For blot få år tilbage var det normalt at betale mellem 10.000 kroner og 20.000 kroner for ens ejeraftale, når man som selskab gik til advokater.
Øget konkurrence og øget specialisering i den danske advokatstand betyder dog at priserne er faldet ganske betragteligt.
I dag kan du derfor finde en specialiseret advokat til at bistå dig i forbindelse med indgåelse af ejeraftalen og betale mellem 5.000 kroner og 10.000 kroner for dette.
Dette fjerner en af de få undskyldninger for at stille de svære spørgsmål og lave en ejeraftale, mens begge parter stadig er gode venner. Det svarer lidt til at lave en ægtepagt før man er gift med ens ægtefælle – så er det stadig ikke nemt, men det er dog muligt at stille de spørgsmål, der ved uenighed bliver umulige at stille.
Nu vi er inde på en ægtepagt er det en af de ting, I har mulighed for at forpligte hinanden til – ejerne imellem i selskabet.
Uden en ægtepagt risikerer I ved en parts skilsmisse at måtte sælge en del af selskabet for at få råd til at betale til bodelingen. Dette kan forhindres såfremt ens anparter i selskabet er aktiveret som særeje. Parterne kan ved aftale forpligte hinanden til at indgå en ægtepagt om særeje med deres respektive (eventuelt kommende) ægtefæller for at forhindre en ny ejer i selskabet, når privatlivet for en part i selskabet bryder sammen.
Det er blot en af mange mulige tiltag du og din advokat sammen kan diskutere, når ejeraftalen skal indgås.