Få hjælp til maillister, adressekartoteker og kundedatabaser med databehandling

0

I takt med at virksomheden vokser og der kommer flere og flere potentielle kunder og eksisterende kunder, kan ens arkivsystem måske blive udfordret. Det er de færreste, der har alle deres interessenter skrevet ned i tykke bøger, men selv de gængse digitale muligheder har sine udfordringer.

De er nemlig ikke altid tænkt til at køre sammen, da de blev designet. Derfor kan man godt komme ud for, at der opstår flere forekomster af det samme, hvis man bare tager udtræk af forskellige systemer og vil sende materiale ud på den ene eller den anden måde.

Derfor kan man have godt af at sende sine data til databehandling, inden man bruger dem. Især hvis man gerne vil sende fysiske ting til sine kunder og potentielle kunder, er det godt at eksempelvis fjerne dubletter.

På den måde kan en databehandling sørge for, at man ikke får sendt flere eksemplarer til samme modtager.

Husk lovgivningen

Der er også en meget vigtig ting at huske, når man vil sende materiale til folk. Hvis man sender noget specifikt til den enkelte modtager, skal man være sikker på, at man ikke kommer på kant med Robinsonlisten.

Robinsonlisten er listen over de personer, som har bedt om markedsføringsbeskyttelse. Det betyder, at de har frabedt sig at modtage markedsføringsmateriale stilet direkte til dem.

Hvis man sender materiale adresseret til en person, som er på Robinsonlisten, kommer man til at betale en bøde. Det må man nemlig ikke, og i grelle tilfælde har bøder tidligere løbet op i flere hundrede tusinde kroners bøder.

Heldigvis må man gerne ramme folk på Robinsonlisten med almindelige omdelte materialer, men en omgang databehandling kan være på sin plads, hvis du gerne vil sende materiale direkte adresseret til den enkelte modtager.

Databehandling kan gøre dine data bedre

Workshop om salg

Databehandling handler ikke kun om at fjerne de elementer, som ikke skal være der. Man kan også sagtens tilføje elementer til sin liste, så man kan bruge den til mere. Med en fornuftig databehandling kan man berige sine data, så man kan blive mere effektiv.

Et klassisk eksempel kunne være noget så simpelt som at sætte branchekoder på ens kontakter som B2B-virksomhed. Hvis man ved, hvad ens kontakter arbejder med, kan man lave en markedsføring, som er meget mere specifik og relevant for modtagerne.

Har man eksempelvis et kursus i mersalg, giver det god mening at sende et specifikt budskab til dem, der arbejder med kundekontakt i detailbranchen, mens man kan sende et andet budskab til dem, der sælger B2B.

Der er selvfølgelig flere muligheder for at opkvalificere sine data, men pointen er, at det er muligt at tilføje noget, som kan gøre dig mere effektiv. Ved at have sådan noget som en branchekode på sine data, kan man bruge sine kartoteker bedre og få mere ud af dem.

Share.