Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Det er sjældent, at en taxatur bedre kan betale sig end bussen. Men situationen i Udkantsdanmark er den, at rutebusser efterhånden er mere tomme end blot halvfyldte. Det er således blevet en dyr forretning at have lokale busruter på landet, da de alt for sjældent er bare fyldt halvt op.
For at få mest ud af sine ressourcer, har man i nogle landområder valgt at erstatte busser med taxaer – for selvom det virker som en dyr løsning, kan det bedre betale sig, end tomme busser. Beboere i Udkantsdanmark må derfor vænne sig til denne løsning, da den bliver mere og mere udbredt
I Nordjylland har NT, Nordjyllands Trafikselskab, valgt at nedlægge flere og flere landruter, som i stedet er erstattet af flexture. Flexturene bliver kørt af forskellige størrelser taxaer og taxabusser, og som borger skal man bestille turen nogle timer i forvejen. Til gengæld kan man blive hentet ved sin dør til et aftalt tidspunkt, som tager hensyn til andre passagerer, der også skal ind til byen eller af på vejen.
Således er det altså slut med at hoppe på bussen i sidste øjeblik, for man kan ikke regne med nogle bestemte afgange. Til gengæld bliver man hentet ved døren af en flextaxa, som ud fra de indkomne bestillinger, planlægger sin rute på den mest hensigtsmæssige måde.
Selvom flexløsningen er billigere for busselskaberne, er den ikke helt billig for borgerne. For selvom selskaberne bruger besparelserne på de nedlagte busser til at sænke prisen på flextaxaen, betaler man stadig en kilometerpris for sin tur med flexruten.
Alt i alt ender det som regel på en lidt højere pris, end den man ville have betalt i bussen. Der er heller ikke mulighed for klippekort eller andre rabatordninger til flextaxaen, med mindre man har en fast aftale. Samlet set er løsningen dog ofte til gavn for både selskab og borger, da komforten i flextaxaen også er højere for både chauffør og passager.
Om fremtiden for trafikken i landområderne er præget af væsentlig færre busser på landevejene er nok meget sandsynligt – men om det også vil betyde, at der kommer flere biler, er mere usikkert. Nogle mener i hvert fald, at manglende tilbud om offentlig transport tvinger folk til at købe bil.
Det kan betyde, at der er meget lidt sparet i et miljømæssigt henseende, mens flexturene kan blive mindre populære igen, når befolkningen i yderområderne har købt bil. Om der kommer et punkt, hvor tilbuddet på transport er så lille, at der sker et skifte, kan måske blive aktuelt.
Også skolebusser kan risikere at blive for urentable i længden. I takt med at landsbyskoler lukker, vil flere børn fra de små byer få behov for at blive transporteret i skole længere væk. Om den mest hensigtsmæssige ordning er store skolebusser er derfor tvivlsomt, da de vil skulle dække et stort område, og turen derfor vil blive meget lang for nogle af eleverne. Et alternativ hertil kan være mindre busser såsom 28 personers minibusser, der kører kortere ruter, mens der til gengæld kører flere af dem.
