Drømmen om at blive læge vokser hos de unge

Det er en slidt filmfordom, at alle indiske drenge forventes at blive advokater eller læger, ellers er deres familier ikke tilfredse med deres sønner. Om virkeligheden er sådan, er nok mere tvivlsomt. Tværtimod er der ingen tvivl om, at medicinstudiet er populært. Og det vel og mærke ikke kun i Indien men bestemt også i Danmark.

Antallet af ansøgninger til medicinstudiet, der tidligere hed lægevidenskab, er de sidste ti år blot steget og steget. Et positivt tegn for samfundet, da der flere gange har været historier om, at der mangler læger u udkantsområderne, samt at mange læger på danske sygehuse har udenlandsk baggrund. Der er med andre ord gode udsigter til at få et job, særligt hvis man er villig til at arbejde i yderområderne.

Men den store popularitet betyder også, at flere og flere unge mennesker må vinke farvel til drømmen om at komme ind på medicinstudiet.

Snittet stiger i takt med flere ansøgninger

Kigger man på udvikling de seneste ti år, er antallet af ansøgere på de tre universiteter i Danmark, hvor man kan læse medicin, steget med omkring 1.000 ansøgere.

Det betyder også, at karaktergennemsnittet også er taget på himmelfart i den samme periode. Rent praktisk skyldes det, at hvert studie har et fastsat antal studiepladser. Universitetet kigger på deres ansøgere og giver pladserne til dem med det højeste snit. Og ligesom med huspriser, så ses det ofte at udbud og efterspørgsel har indflydelse på optagelseskravene. Noget, der også bliver tydeligt, hvis man ser på udviklingen i karaktersnittet, der giver adgang til medicinstudiet, illustreret i tabellen nedenfor.

Tal fra Den Koordinerede Tilmelding

De tal skal holdes op mod, at ikke kun antallet af ansøgere er steget, men at der faktisk også er blevet flere studiepladser på medicinstudiet, hvilken kan ses nedenfor.

Forklaring af tabel: (Antallet af optagede elever på kvote 1) / (Antallet af ansøgere)

Tal fra Den Koordinerede Tilmelding

Det er også værd at nævne, at den markante karakterforskel ikke sker som et resultat af den ændring der skete, da man skiftede fra 13-skalaen til 12-skalaen. Den ”nye skala” blev nemlig indført i 2006, hvorfor alle tallene er regnet ud fra den samme karakterskala.

Prestige, hæder og økonomiske gevinster

Lægefaget har historisk set været et prestigefyldt fag, nok delvist fordi, at det handler om at helbrede og hjælpe mennesker i nød. Og læger er også stadig i dagens Danmark set på som nogle af de mest troværdige mennesker. Det viser en undersøgelse fra 2017, hvor læger rangerede som den fjerde mest troværdige faggruppe, kun overgået af jordemødre, sygeplejersker og dommere.

Derudover er det en af de faggrupper der ligger højt, når det kommer til løn. Grundlønnen for en læge i såkaldt ”almindeligt lægearbejde” ligger på 55.003 i det private, og omkring 42.000, hvis arbejdsgiveren er kommune eller stat. Speciallæger tjener dog betydeligt mere, mens indkomsten hos praktiserende læger afhænger meget af, hvor mange patienter den enkelte læger varetager.

De nyuddannede læger kan altså se frem til både ære og en fin indkomst. Som en ekstra bonus har virksomheden Nordic Medicare lavet et samarbejde med SDU, hvor de hvert år uddeler Nordic Medicare Prisen til de studerende med det højeste gennemsnit ved endt uddannelse. Sammen med prisen følger også 20.000 kroner til de dygtige vindere. I 2019 havde vinderen et snit på 11,1.