Butikkernes magasiner dør nok aldrig helt

0

Mange har forudset avisernes død, bøgernes død og alskens andre former for fysiske mediers endeligt. Spørgsmålet er, om det reelt nogensinde vil komme så vidt, at en bestemt form for fysiske produktioner rent faktisk kommer til at ophøre.

Nogle ting som brevet, som næsten udelukkende har den funktion, at de skal sende information fra en person eller organisation til en anden, kunne måske godt forsvinde. Den slags er let at erstatte med en digital ækvivalent.

Andre ting er sværere at forudse vil forsvinde helt. Selvom aviserne måske ændrer sig, vil de måske heller aldrig rigtig forsvinde. Måske går man mere over i retning af Weekendavisen, som mere er en lille bog, der kan få lov at ligge fremme, og så kan man tage den frem i løbet af ugen og læse lidt i den.

Sådan er det sandsynligvis også med magasiner, som kommer fra virksomheder.

Magasinpost vil fortsat være en ting til postkassen

Selvom det godt kunne ske, at effekten er lidt den samme som med Weekendavisen, er der andre bagtanker på spil for magasinerne. Magasinpost vil nok fortsat være at finde i postkassen i fremtiden, simpelthen fordi der er penge i det.

Netop effekten ved at have et eller andet materiale liggende hos de potentielle kunder kan være med til at holde liv i magasinerne og i magasinposten.

Præcis fordi det er så speciel en ting at få fysisk post, får ens forsendelse typisk mere opmærksomhed, end hvis man bare sendte en e-mail til sine potentielle kunder. Og opmærksomhed er noget af det mest værdifulde, dine kunder kan give dig.

Du har nemlig brug for opmærksomhed fra kunderne, inden du kan levere et budskab til dem.

Skil dig ud, hvis du vil lægges mærke tilSkil dig ud

Hvis alle gør det samme, lægger man ikke mærke til hver enkelt. Det er næsten det, der er grunden til, at fisk altid svømmer i store stimer som værn mod hajer. Så ender hajerne med at bare dykke ind i stimen og nappe en tilfældig fisk.

Selvom billedet er lidt ubehageligt, vil du gerne være den fisk, der bliver nappet – af kunden altså.

Derfor skal man sørge for at skille sig ud fra mængden, så potentielle kunder vil lægge mærke til en, og man bliver valgt frem for alle sine konkurrenter. Derfra kan man så også udlede, at man skal gøre noget anderledes.

Det kunne så være at sende et læs magasinpost ud, som kan være lidt et opbrud på den digitale markedsføring, som ellers dominerer.

Du kan ikke bare være online

Det er ikke nok kun at være online, selvom man med rette kan pege på, at vi bruger mere og mere tid opslugt af det digitale univers.

Store Pepsi ville en overgang gå væk fra den fysiske markedsføring for kun at satse på sociale medier, men det varede ikke længe, inden den plan blev trukket tilbage. De opdagede nemlig, at kombinationen af online og offline marketing har den bedste effekt.

Det har flere undersøgelser i øvrigt også vist, så der er nok noget om sagen. Derfor kan magasinpost være den ekstra ingrediens, der kan gøre en online kampagne endnu mere effektiv.

Share.