Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Det er svært at få et job, hvis du ved en søgning på dit eget navn får resultater om konkurser eller politisager smidt tilbage i hovedet.
Hvis din potentiel arbejdsgiver ser det, bliver du nemlig næppe budt ind til samtale.
Derfor begynder jobsøgende i stigende grad at betale sig til bedre omdømme. Metoden hedder søgemaskineoptimering og hjælper de jobsøgende med at definere, hvad de gerne vil vise i førstegangsindtryk, når den kommende chef trykker navnet ind i Googles søgemaskine.
Formålet med arbejdet er at skjule de resultater, der kan foranledige en kommende chef til ikke at kontakte dig.
Det er næppe muligt helt at fjerne resultaterne. Men resultatet er i praksis det samme, hvis det lykkes at skubbe resultatet om på side 2 ved at promovere positive og neutrale resultater.
Hvis ikke der i forvejen er positive og neutrale resultater at arbejde med, så er første skridt at skabe disse. Ledige opretter derfor blogs, LinkedIn-profiler og engagerer sig i arbejde med presseomtale for at få noget mere at vise den kommende chef.
Ikke kun ledige benytter sig af denne metode til at skjule dårlige resultater. Stein Bagger er et af de mere prominente eksempler på kunder. Stein Bagger har dog senere skiftet navn, da opgaven viste sig at være umulig i praksis med de historier, der i dag knytter sig til den norske bodybuilders navn.
Det er ikke kun ledige med noget at skjule, der køber sig til et bedre omdømme.
Når den kommende chef Googler dit navn, har du mulighed for at lægge dig selv forrest i jobkøen ved at bekræfte chefen i, at du er den rigtige til din stilling.
Flere typer af søgeresultater hjælper dig med at blive kaldt til samtale:
Eller et helt fjerde resultat.
For mange handler det om, hvad chefen ikke må se, når han søger efter dit navn. Men det er også gået op for flere, hvordan en Google-søgning er det reelle førstegangsindtryk en kommende arbejdsgiver danner sig. Når han eller hun læser dit CV, er det med det i baghovedet, at du selv har skrevet det hele. Personen kender dig ikke og vil gerne se, hvad andre. En Google-søgning svarer lidt til at få en second opinion. Bortset fra, at du ved hjælp af søgemaskineoptimering reelt har mulighed for at diktere indholdet af denne second opinion.
At få hjælp til hvad der bliver vist, når der bliver søgt på dit navn, koster fra få tusinde kroner, hvis du selv kan udføre det praktiske og alene har brug for en rettesnor. Alternativt kan du betale et søgemaskineoptimeringsbureau et højere beløb for også at udføre arbejdet og blot rapportere til dig, når de ærgerlige historier kun ses, hvor det er bedst at gemme et lig – nemlig Googles side 2.
