Så meget har den nye apotekerlov betydet

Artiklen indeholder reklamelinks

I juli 2015 blev den nye apotekerlov vedtaget. Lovændringen har haft en kæmpe betydning for branchen. Nogle mener, at apotekerbranchen ikke bør være en branche, der er præget af benhård konkurrence, fordi deres egentlige formål er at forhandle medicin til danskerne.

Apotekerloven fra 2015 har dog gjort apotekerbranchen til et konkurrencepræget marked, hvor markedsføring og differentiering fra konkurrenterne har fået en helt anden betydning, end hvad der førhen har været tilfældet.

100 nye apoteker på halvandet år

Der er i alt omkring 400 apoteker i landet, og 100 af dem åbnede mindre end halvandet år efter, at den nye apotekerlov blev vedtaget.

Rigtig mange mennesker vælger apotek ud fra beliggenhed. De køber ganske enkelt deres medicin og andre apotekervarer på det apotek, der er placeret tættest på.

I apotekerloven har man liberaliseret hvor tæt apoteker på være placeret på hinanden, og har gjort det muligt at syv nye apoteksfilialer må lukke dørene op inden for en radius af 75 km. Dermed har den nye apotekerlov haft en kæmpe indflydelse på konkurrencesituationen i branchen. Førhen havde de i forvejen etablerede apoteksfilialer ikke nær så mange konkurrenter i nærområdet.

Den nye apotekerlov har tvunget de fysiske apoteker til at tænke ud af boksen. De kan ikke længere blot være apotek og være sikker på, at borgerne i nærområdet bruger deres apotek. De skal markedsføre sig på en anden måde end hvad der førhen har været tilfældet, og de skal differentiere sig fra sine konkurrenter i nærområdet.

Konkurrencesituationen er kundernes fordel

En af de parametre som borgerne vurderer ud fra, når de skal vælge hvilket apotek er servicen. Hvis man oplever dårlig service på et apotek, vil mange være mindre tilbøjelige til at vælge netop det apotek i fremtiden – særligt hvis det er andre apoteker i nærområdet.

Den øgede konkurrencesituation har derfor tvunget apotekerne til at yde den bedste service for deres kunder, hvis de forsat vil eksistere. Det stigende antal af apoteker er altså i høj grad til borgernes fordel, da man vil opleve en bedre service rundt op i landets apoteksfilialer.

Derudover vil det rent geografisk også have en positiv betydning for borgerne, at der er åbnet så mange nye apoteksfilialer. Borgerne har flere apoteker at vælge imellem i det område, hvor de er bosat.

Med apotekerloven kom der desuden en lempelse af reglerne i forhold til apotekernes åbningstider. Mange apoteker i Danmark har efter 2015 muligheden for forlængede åbningstider i hverdagene samt søndagsåbent, hvilket i høj grad har gjort medicin og andre apotekervarer langt mere tilgængelige for borgerne.

Man vil dog ikke opleve en såkaldt priskrig i apotekerbranchen, da prisen på lægemidler er fastsat. Det vil altså ikke prismæssigt være en fordel for borgerne at vælge et apotek fremfor et andet.

En gylden mulighed for online apotek

Et andet aspekt i apoteksloven fra 2015 omhandler online apoteker. Loven gjorde det muligt at åbne endnu et apotek online.

Webapoteket er det første online apotek, og har eksisteret siden 2011. Online apotekerne er også en fordel for borgerne, da det giver dem muligheden for at have apotekervarer tilgængelige døgnet rundt.

Der er altså en del fordele for kunderne i forbindelse med online apoteker:

  • Undgå kø
  • Åbent døgnet rundt
  • Levering af medicin og apotekervarer til hjemmet

De etablerede online apoteker har desuden en chatfunktion, der gør det muligt at få vejledning af faguddannet personale. På den måde får kunderne den samme vejledning, som vil være tilfældet i de fysiske apoteksfilialer.

Online apoteker er altså med til at øge konkurrencesituationen i branchen markant, da apoteker nu ikke blot skal differentiere sig fra deres fysiske konkurrenter i nærområdet, men også de forskellige apoteker online.