Artiklen indeholder reklamelinks
Hvis du jævnligt sender markedsføringsmateriale ud til dine kunder i fysisk form, har du sandsynligvis en samarbejdspartner, der hjælper med distributionen. Det er trods alt de færreste virksomheder, der selv har ressourcerne til at have trykkemaskiner, pakkefaciliteter og ikke mindst mandskab til den slags.
Det giver god mening at outsource denne del af markedsføringen til en anden virksomhed, og her vil mange virksomheder have godt af en fulfilment-aftale.
Fulfilment, som også fejlagtigt staves med dobbelt L som fulfillment, er en aftale, som tager udgangspunkt i de konkrete behov, din virksomhed har. Der er altså ikke tale om en metervare eller en standardydelse, der bare bliver hevet ned fra hylden.
Grunden til at den skræddersyede aftale, som fulfilment er, kan gavne din virksomhed, er sådan set simpel nok. Hvis du får det, din virksomhed har brug for, fjerner det bekymringer og ikke mindst besværligheder, som kan frigøre tid for dig.
Måske har distributionsvirksomheden en standardpris på udsendelse af bestemte materialer, men det kræver en del arbejde fra dig. Måske skal der printes på specielt papir, som skal sendes til distributionsvirksomheden, eller måske skal det pakkes på en bestemt måde, som skal instrueres.
Med fulfilment får man det, der passer til ens behov. Måske betyder det, at man kan have materiale opmagasineret hos distributionsvirksomheden, eller måske betyder det, at der er en fast rutine i den måde, I bestiller opgaver på.
Det giver altså to forskellige udtryk i det flow, der er i at bestille en opgave.
Heldigvis er det ikke alle virksomheder, der har forladt markedsføring med fysiske materiale. Man kunne let foranlediges til at tro, at fordi alle er online, er det kun den vej, man skal køre sin markedsføring. Sådan er virkeligheden bare ikke.
Måske er det netop fordi vi får så meget online, at det er det mere spændende og unikt, når vi får noget i vores fysisk postkasse. Altså den kasse, der hænger ude ved vejen med vores navn og adresse på, ikke den der ligger på vores smartphone eller computer.
Derfor skal man ikke afskrive et magasin, en flyer, en lille gaveæske eller noget helt andet, når man skal tænke over markedsføring for sin virksomhed.
Hvis du har en fast samarbejdspartner, som kan varetage distributionen og lave en fulfilment-aftale med dig, har de en ekspertise og en erfaring, du kan trække på. Det skal du naturligvis udnytte, når du har en kontakt til en stor kapacitet på feltet.
Virksomheden vil have haft en masse forskellige opgaver i hænderne, og de ved, hvad der virker på modtagerne. Du vil kunne få hjælp til de bedste måder at udsende dine materialer på, og måske også få et par hints til at udforme dem, så de har en effekt.
Rådgivning og vejledning kunne også sagtens være en del af fulfilment, hvis man føler, man har brug for assistance på regelmæssig basis, og så vil din distributionsvirksomhed med garanti kunne være behjælpelig med at få lavet den helt rigtige kampagne, som har gennemslagskraft.