Sammenhaeng mellem byer

De mindre kommuner skaber sammenhæng mellem byer

Artiklen indeholder reklamelinks

Der skal nogle mennesker til, for at man kan have et velfungerende samfund i dagens Danmark. Hvis der skal være både indkøbsmuligheder, arbejdspladser, daginstitutioner og meget mere, kræver det et vist antal mennesker, for at man kan få alle disse ting.

Det faktum er man godt klar over rundt om i kommunerne, og selvom det ikke er en udfordring på eksempelvis Frederiksberg, er situationen en anden i en kommune som Norddjurs. Befolkningstætheden er meget anderledes, og det kan give udfordringer.

Nogle kommuner har mange små byer, som kan have svært ved at tilbyde alle de ting, man forventer i dag. Derfor må de ty til andre metoder for at tilbyde borgerne alt det, de skal bruge i dagligdagen. En måde er at skabe en større sammenhæng mellem flere byer, så man kan drage nytte af nabobyernes tilbud.

Norddjurs laver bybånd

Et sted man gør dette er Norddjurs Kommune, hvor man tre steder i kommunen har planer om at lave såkaldte bybånd, som skal knytte byerne tættere sammen.

Disse bybånd skal være med til både at gøre det mere attraktivt at blive boende i byerne, men også potentielt at tiltrække nye indbyggere til byerne. Denne strategi må glæde de lokale ejendomsmæglere, som forhåbentlig skal sælge flere boliger i byerne.

Særligt vurderes det fra Cowi, at Auning har potentiale i sådan et bybånd, fordi byen anses som en motor for det bånd, der udgøres af Allingåbro og Ørsted ud over altså Auning selv. Ejendomsmæglere i Auning står altså med bedre kort på hånden i forhold til potentielle indflyttere.

Med befolkningstendenserne som går på, at man flytter ind til de store byer, er det vigtigt for en kommune som Norddjurs, at ejendomsmæglerne lykkes med at overbevise potentielle tilflyttere til at komme til kommunen og ikke ende i Randers eller Aarhus, der er de større byer i nærheden.

Forskellige måder at tiltrække tilflyttereFestival

Kigger man rundt i landet er der mange måder at fange potentielle tilflyttere på, og det er tydeligt, at det er en prioritet for flere af de mindre kommuner. Hvilken tilgang der vælges er naturligvis forskellig og afhænger af mulighederne, men der er flere interessante eksempler.

Faaborg-Midtfyn Kommune udnytter blandt andet den festival, der i forvejen trækker folk til området. Når der er Heartland-festival, sender kommunen nemlig folk ud på festivalen, som har til opgave at charmere de besøgende.

På den måde forsøger kommunen at nå mennesker, som i forvejen har en god oplevelse i området, for at skabe mere opmærksomhed om muligheden for at flytte til det midtfynske.

Fokus på unge og sociale medier

Tendensen med at flytte til de større byer er kendt og især for unge giver det mening og kan endda være en nødvendighed. De fleste uddannelsesinstitutioner er centreret i de større byer, og især hvis man vil have en uddannelse på universitetet, er man tvunget til at flytte fra området, man er vokset op i.

Disse unge er der også fokus på fra de mindre kommuners side, og senest har det været oppe at vende, at flere kommuner har ansat folk i de større byer, som skal forsøge at lokke de unge ’hjem’ igen.

En af dem er Lemvig Kommune, som DR kunne fortælle om. De går benhårdt efter at lokke fraflyttende unge tilbage til kommunen, når de har fået en uddannelse og skal videre i livet.

Det gør de blandt andet gennem sociale medier, hvor de unge i forvejen kan holde kontakten med de venner, der er blevet tilbage, men om det har en reel effekt, får vi nok først svar på om nogle år, når projektet kan fortælle om nogle resultater.