Håndværker sko

Danske håndværkere under pres

Artiklen indeholder reklamelinks

Det er svært at arbejde i et marked, hvor opgaverne er få, branchen er presset af brodne kar og omkostningerne stiger.

Og netop det har i flere år være kendetegn for den danske håndværkerbranche.

Opgaverne har været få, fordi at den nuværende recession har fået mange til at udskyde renovering og tilbygning eller klare det selv – ingen af delene ting, som de danske håndværkere tjener penge på.

Med de brodne kar refereres der til de mange håndværkere, der tager imod sort betaling. DR1’s program ”Sort Arbejde” viste for nyligt, at dette kunne skære håndværkerregningen med op til 75 %. Dette gør det svært for de ’hvide håndværkere’ at få arbejde, da de kæmper på helt andre præmisser.

Og derudover stiger omkostningerne løbende. At der er færre opgaver betyder ikke, at forsikringspræmien falder, eller at det bliver billigere at købe sikkerhedssko til alle de ansatte. Snarere tværtimod. Andre virksomheder presses også i en recession, hvilket kan få priserne på sikkerhedssko til – ironisk nok – faktisk at stige.

Håndværkerfradrag hjælper

En ting, der dog har hjulpet de danske håndværkere gevaldigt, er håndværkerfradraget.

Dette gør det muligt at fradrage op til 30.000 kroner i en husstand i løn til håndværkere i skat – noget, der effektivt gør det en del billigere at hyre en håndværker til at male lejligheden, opsætte carporten eller noget helt tredje.

Håndværkerdraget står lige nu til at udløbe i slutningen af 2014. Dette ønsker både håndværkeres interesseorganisation og flere virksomheder i branchen dog at ændre bl.a. med underskriftindsamlinger som Bevarfradraget.dk startet af virksomheden 3byggetilbud.dk ved AB Gruppen.

Håndværkerfradraget har også haft en ’utilsigtet konsekvens’. Da det så ud til at udløbe sidst valgte mange danskere at få klaret diverse opgaver i sidste øjeblik. Var fradraget ikke blevet forlænget, ville branchen have oplevet en ”tørkeperiode” i forbindelse med, at folk delvist ventede på en forlængelse af håndværkerfradraget og delvist havde fået klaret mange af disse opgaver op til sidste udløb.

Sort arbejde svært at bekæmpe

Den førnævnte DR1-udsendelse konkluderede, at sort arbejde inden for dansk håndværk ville være en svær kamp at vinde.

De sorte håndværkere organiserer sig med sites som ahandyhand.dk, fremhævet i ”Sort Arbejde” på DR1, og afgiver sjældent tilbud per skrift.

Derudover er det for de danske borgere attraktivt at bruge dem. I programmets eksempel ville det koste 100.000 kroner hvidt at få malet lejligheden i eksemplet, mens de sorte håndværkere kunne gøre det for mellem 20-25.000 kroner. En kamp, der for de hvide håndværkere er urimeligt svær at vinde.

Stadig sæsonpræget

Sort ser det dog ikke ud lige nu.

Per skrivende stund – medio april 2014 – nærmer vi os sommeren, hvor de danske håndværkere for alvor får noget at ’rykke i’. Der er altid mere at lave om sommeren. Og håndværkerfradraget består endnu. Flere tusinde danskere har underskrevet den førnævnte underskriftsindsamling, og det er derfor på ingen måde utænktsomt, at fradraget også kommer til at leve videre i 2015.

De næste par måneder bliver nogle travle af slagsen for de danske håndværkere, der gerne vil have noget at lave.

Spørgsmålet er blot, hvordan de overordnede problemer skal løses.