Menu
Et varmt emne i dagens mediebillede er situationen omkring antallet af læger i Danmark. Særligt inden for læger i almen praksis er Danmark presset, fordi en stor andel af de nuværende praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen, men det er svært at lokke unge læger til at overtage. En mulig løsning på det er et element af Regeringen og Dansk Folkepartis udspil til en sundhedsreform.
I udspillet står der blandt andet, at man ønsker at få 160 nye hoveduddannelsesforløb i almen medicin, som er en forgænger til at kunne blive praktiserende læge. Herudover er der også foreslået en ekstra pulje penge på 20 millioner, som skal finansiere 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
Herudover vil regeringen og Dansk Folkeparti også sætte penge af til at få uddannet flere sygeplejersker samt forskellige andre ting, der kan gøre det lettere at være læge i Danmark. Blandt andet skal man kunne få tilskud til fysioterapeut uden en henvisning for at fjerne noget belastning fra de praktiserende læger.
Som det kan forstås ud fra det ovenstående kommer universiteterne til at spille en stor rolle i den plan, som er foreslået. Hvis der skal uddannes flere læger og sygeplejersker, kommer der til at være en del af arbejdet, der ligger på uddannelsesinstitutionerne.
En del af udfordringen er nemlig, at andelen af de uddannede læger, der søger inden for almen medicin og vejen mod egen praksis ikke er høj. Derimod søger flere mod forskellige specialiseringer på hospitaler eller inden for forskning.
Det kan blandt andet ses på de tilkendegivelser om karriereønsker, som prismodtagerne af Nordic Medicare Prisen har givet. Nordic Medicare giver hvert semester den medicinstuderende, der færdiggør kandidatuddannelsen på medicin med det højeste gennemsnit, Nordic Medicare Prisen.
Nogle af prismodtagerne har fortalt om deres ønsker til karriere efter kandidatuddannelsen, og der er ikke mange, der drømmer om en almen praksis.
Den lægemangel vi ser i dag ikke kommet hen over natten, faktisk har lægemanglen været længe undervejs. Som DR kunne fortælle, fortalte Lars Løkke Rasmussen til DR kort før folketingsvalget i 2015, at der skulle gøres noget for at modarbejde den lægemangel, som man kunne se i landets yderområder.
I dag er lægemanglen langt mere landsdækkende, og selvom steder som København måske ikke har decideret lægemangel endnu, har langt de fleste læger lukket for tilgang af patienter. Det betyder, at i takt med at byen vokser, vil flere og flere også i hovedstaden stå uden læge.
I 2015 var det omkring 31.000 danskere, der ikke havde deres egen faste læge i en af de 30 kommuner, som bliver betegnet som yderkommuner, og det tal er i dag tredoblet, så det i dag er 93.000 danskere i de samme kommuner, som ikke har en fast læge.
Nogle steder i landet har det været så svært for kommunerne at besætte de ledige stillinger på traditionel vis med en læge i egen praksis, at private virksomheder har måttet dække ind. Det er virksomheder som Nordic Medicare, som har overtaget og til tider på meget kort tid har måttet etablere klinikker for at sikre, at borgerne i et givent område har lægedækning.
