Artiklen indeholder reklamelinks
PH-lamperne har forskellige numre i navnet som refererer til modellernes skærmstørrelse. Datidens modeller havde på hver overskærmstørrelse et tilhørende sæt af mellem- og underskærme. Dette eksemplificeres ved PH 5-lampen som havde en PH 5/5 overskærm med en diameter på 50 centimeter, hvilket også var gældende for underskærmen.
I nyere tid er der blevet indført adskillige ‘skæve’ modeller som bevirker, at skærmene på PH-lamperne har forskellige bredder, hvilket er en helt unik måde at tænke design i. Dette kan eksempelvis ses hos PH 3/2 hvor det allerførste tal henviser til overskærmens diameter på 30 centimeter, mens underskærmen er taget fra en tidligere model PH 2/2 som har en diameter på 20 centimeter. Grunden til, at disse skæve modeller er blevet taget i produktion skal ses i lyset af en stigende efterspørgsel på, at kunne hænge pendlerne lavere. PH-lamperne fås blandt andet som en pendel, stander, gulv- og bordlampe.
Poul Henningsen gav udtryk for en utilfredshed med de elektriske pærer som han mente kastede et umuligt lys ud i rummet. Enten var lyset alt for intenst eller også omfavnede den integrerede skærm lyset i sådan en grad, at lyset blev opslugt. PH-lampen bygger på en vision om, at gøre lyset så autentisk som muligt samtidig med, at der skal være mulighed for, at sende lyset ud i rummet med dens fulde styrke.
I forlængelse heraf valgte Poul Henningsen at implementere det ikoniske 3-skærmssystem for at undgå en ubehagelig blænding. Han var funktionalist og kæmpe modstander af unødvendige ornamenter, hvilket tydeliggøres gennem datidens ensformige design.
Poul Henningsen var altså kulturkritiker som havde et særpræget syn på samfundet som udformede sig i sine praktiske problemløsninger i form af PH-lamperne. I forlængelse af dette er det naturligvis også logisk at Poul Henningsens lamper er blevet et ikon på, og indbegrebet af, danskhed.
Fælles for alle PH-lamper er deres fundament som er bygget op omkring Pariserlampen som først blev præsenteret på Verdensudstillingen i Paris i 1920’erne. Denne gennemførte lampe blev startskuddet for flerskærmslamper som blev PH-lampernes absolutte varemærke.
Den traditionelle Pariserlampe bestod af seks skærme støbt i nysølv. Allerede her begyndte Poul Henningsen at tænke i nye og utraditionelle baner. Det intense arbejde med Pariserlampen tog udgangspunkt i, at de integrerede skærme skulle have den rigtige virkningsgrad og vinkelgeometri, så man fik den ideelle lysfordeling og blændingsreduktion. Pariserlampen gik over i designhistorien som Poul Henningsens internationale gennembrud, da designet til lampen var helt og aldeles revolutionerende i den nye, men anderledes, måde at tænke design i.
Opalglaslampen blev lanceret i forlængelse af Pariserlampen. Tanken bag lampen var, at mindske fejlene i blændingsreduktionen fra Pariserlampen for derefter at forbedre disse fejl og skabe en helt ny generation af designerlamper. Opalglaslampen er skabt i mundblæst glas med sandblæste undersider. Derfor har skærmene en naturlig nedadrettet form, hvilket også bevirker at lampen sender utrolig lidt lys opad.
Dermed får man en af de mest blændfrie lamper på markedet, hvilket var grunden til, at opalglaslampen revolutionerede markedet og for alvor gjorde PH-lampen synonym med eksklusivitet og nytænkning. Den type opalglas som blev anvendt dengang var langt mindre lysgennemtrængelig end det overfangsglas som anvendes i dag.