Trykkeribranchen – en branche i frit fald, eller hvad?

0

 


I en verden, der gradvist bliver mere og mere digitaliseret, og hvor selv mange offentlige instanser også er gået over til at sende deres breve på e-boks, er ting som tryk, kuvertering og foliering ved at være passé. Men der er alligevel håb for enden af tunnelen – i hvert fald for de virksomheder, der forstår at navigere i det nye landskab.

Disruption genopliver trykkede brancher

En af de ting, der kan få en branche til at overleve, er disruption. Det er, når nogen kommer ind fra højre med gode idéer og tør at tænke ud af boksen. Dem, der starter disruption i en branche, er sjældent dem, der er skolet i arbejdet i branchen. De er nemlig ikke oplært til at gøre tingene på en bestemt måde, og de kender ikke til det man ”plejer” at gøre. Derfor har de kreativt frirum i hovedet til at udtænke nye måder at gøre tingene på.

Eksempler på disruption – der er et af år 2016’s nye buzzwords – er nogle som Airbnb, Uber og Netflix, der er virksomheder, som har væltet en branche og kastet konkurrenter i konkurs. Simpelthen fordi deres produkt er innovativt og rammer plet hos forbrugerne. Deres produkter er en nytænkning af noget gammelt. Og trykkeribranchen er et af de steder, hvor der sker en form for disruption, som I sidste endnu kommer til at holde branchen i live.

Med mange af tingene kan man sige: Taxabranchen led i forvejen, fordi deres pris og kvalitet ikke fulgte med tiden, og da Uber kom til (i hvert fald i USA), fik de traditionelle en mavepuster. Men hvis ikke man havde opfundet Uber, var taxabranchen ikke død af sig selv, for der er stadig brug for kerneydelsen.

Ligesom der stadig er behov for taxitjenester, hotelovernatninger og filmudlejning, er der også stadig behov for trykkerierne ydelser. Deres problem består af flere og andre dele, som ikke helt kan sammenlignes med de nævnte brancher.

Derfor er det gået skævt for trykkerierne

trykkeribranchen-derfor-gaar-det-skaevtTrykkeribranchen har været i frit fald i over et årti nu. De indledende problematikker startede med internettet indtog i de danske hjem op gennem 00’erne – altså der hvor det virkelig blev allemandseje, og hvor det blev mere almindeligt at sende en mail end et brev.

Men det var ikke kun internettets skyld – i hvert fald ikke på det tidspunkt. Udviklingen faldt rigtig uheldigt sammen med finanskrisen, der ramte branche ganske hårdt. Sammenlagt med udviklingen i den digitale verden har det været svært for branchen at komme ovenpå igen.

Fremtiden for trykkeribrancherne

Med nytænkning og innovation kan trykkerbranchen godt kæmpe sig tilbage til tidligere tiders storhed. Der bliver blot næppe plads til helt så mange på markedet, da efterspørgsmål sandsynligvis ikke kommer til at vokse igen, medmindre bogtrykkerkunsten får en renæssance, hvilket virker usandsynligt.

Til gengæld er der gode muligheder for at innovere i branchen – det er nemlig et fåtal, der har gjort det endnu. Der har dog været tiltag på vej. Eksempelvis kan nævnes en platform i skyen efter samme koncept som Uber, Just-Eat og lignende, hvor man bestiller en tryksag online, som en virksomhed, der er tilknyttet platformen kan løse, hvis de kan klare maksimalt 48 timers leveringstid.

Share.