SEO: Skal jeg som kunde acceptere bindingsperioder?

0

 

Du har mulighed for at binde dine kunder med en af to ting – enten juridiske bestemmelser i dine samarbejdskontrakter eller ved at levere et godt resultat.

Det sidste er i praksis det bedste, for her er du sikker på at få glade kunder. Men det første kan være nødvendigt for ikke at tabe penge.

Det gælder blandt andet inden for søgemaskineoptimering, hvor det er almindeligt blandt SEO-bureauer at arbejde med bindingsperioder.

Spørgsmålet er dog, om det er et redskab blot til at tjene flere penge – eller en nødvendighed, når du tilbyder SEO-services.

Med andre ord – skal du acceptere, at din SEO-udbyder kræver en bindingsperiode?

Ja – Men kun i kortere perioder

En kortere bindingsperiode bør du i praksis acceptere.

Måden hvorpå mange SEO-bureauer arbejder på er, at de indledningsvis bruger mange ressourcer på at lave rapporter og analyser af, hvad der skal til for at forbedre dine placeringer. Disse rapporter og analyser tager lang tid at lave – også mere, end hvad du betaler med en almindelig månedlig aftale.

Det er først i de kommende måneder, at SEO-bureauet faktisk tjener penge på det arbejde, der bliver udført. For at sikre sig imod faktisk at tabe penge på kunder kan det derfor være nødvendigt med en binding på 3-6 måneder.

Dette betyder dog ikke, at du skal give fripas til bindingsperioder. En bindingsperiode på 2 år er svær at forsvare og tjener næppe andet formål at unødvendigt at sikre SEO-bureauet en høj indtjening på dig som kunde. Du bør også spørge ind til, hvorfor det er nødvendigt med bindingsperioder. Hvis ikke der indledningsvis investeres flere ressourcer i at hjælpe dig som kunde, kan det næppe forsvares.

Kræv rapporter og evaluer resultaterne

SEO er en kompleks ydelse at købe. Der er ingen garantier og du risikerer at betale mange måneder i streg uden at se et afkast i form af flere organiske besøgende.

Som SEO-kunde kan du gøre flere ting for at sikre et afkast af din investering:

  • Sørg for at du månedligt får tilsendt rapporter over det arbejde, der er udført og de fremskridt, der er opnået
  • Evaluer løbende indsatsen med din SEO-konsulent
  • Spørg ind til hvad rapporten betyder; jo bedre du forstår den ydelse du køber, jo bedre kan du også sikre dig fremtidig værdi
  • Og vær klar til at udskifte bureauet, hvis du føler at der ikke længere lægges en indsats i dig som kunde svarende til den betaling, du hver måned yder

Søgemaskineoptimering i Danmark som marked er i de senere år blevet professionaliseret. Der er færre ”snake oil salesmen”. Flere dygtige bureauer og konsulenter er kommet til i takt med, at efterspørgslen efter kompetent søgemaskineoptimering bare er steget og steget.

Hvis du sætter dig ind i den ydelse du køber, kan du også være næsten sikker på at opleve hvad SEO kan tilbyde – nemlig en ROI, der bare stiger måned for måned efter at arbejdet først er blevet udført.

Share.