Sådan er du stillet, når en vare har en forkert pris

0

Det sker af og til, at mennesker laver fejl – det er oftest tilfældet, når et prisskilt på en vare ikke stemmer overens med den pris, butikken eller virksomheden egentlig vil tage for varen.

Ud over at det selvfølgelig kan være en kilde til irritation, at en vare har en forkert pris, når man nu gerne vil kunne se, hvad noget koster, kan det også være kilde til en konflikt mellem butikken, som sælger varen og kunden, som køber varen.

Hvem der egentlig har ret, når dette spørgsmål opstår, er værd at vide, inden man kaster sig ind i konflikten. Med den stigende mængde handel på nettet kan forkerte priser i en webshop også hurtigt give webshoppens ejer en gevaldig hovedpine, hvis mange køber til den forkerte pris.

Kunden har altid ret – næsten

Som Søren Vasegaard Andreasen, der er advokat i Hadsten, forklarer på sin blog, er det i udgangspunktet kunden, der har ret, når en butik har skiltet med en pris på en vare, som er lavere end den, butikken egentlig vil tage.

Reglen er nemlig den, at en forbruger har ret til at få varen til den pris, den er udbudt til – også selvom denne pris er fejlagtigt lavere, end butikken har tiltænkt.

Hvis man altså skal købe eksempelvis en vase, og den står i butikken med et skilt, der siger, at prisen er 200 kroner, og når man kommer op til kassen får at vide, at prisen er 300 kroner, har man ret til at få vasen til 200 kroner, fordi det er det, butikken har tilbudt vasen til på skiltet i butikken.

Reglen er lavet sådan for at beskytte forbrugeren, som altså skal kunne stole på de priser, man bliver stillet overfor.

God eller ond tro

Er der handlet i god eller ond tro?

Der var et ’næsten’ i det med, at kunden altid har ret, og det er når kunden handler i ond tro. For at man som forbruger kan holde fast på sit køb, skal man handle i god tro – man må ikke udnytte, hvis en butik har lavet en åbenlys fejl i prismarkeringen.

Der er flere ting, der bliver kigget på, når Forbrugerklagenævnet skal bedømme, om en forbruger har handlet i god tro.

  • Hvilken vare er det?
  • Burde man kende prisniveauet?
  • Hvor stor forskel er der på den fejlagtige og rigtige pris?
  • Hvor mange eksemplarer har man købt?
  • Har der været annonceret med rabatter?

Disse spørgsmål er noget af det, der udgør grundlaget for, om en butik eller en forbruger får ret i sin klage over problematikker med forkert pris. De er med til at afgøre, om der er tale om en åbenlyst menneskelig fejl.

For at tage nogle eksempler, bør man som forbruger vide, at en ny vaskemaskine ikke koster 300 kroner, selvom der i butikken er glemt et nul i enden, men har butikken bugnet med gule tilbudsskilte, er der større sandsynlighed for, at man som forbruger har troet, at varen var sat ned i pris.

Hvad gør man, hvis situationen opstår?

Kommer man i en situation, hvor der er uenighed om, hvorvidt et køb er gyldigt, når der har været tale om en forkert angivet pris, skal sagen bringes til Forbrugerklagenævnet. Nævnet behandler klagesager over køb af varer eller tjenesteydelser på en værdi over 1000 kroner, dog er beløbsgrænsen 650 kroner for sko og tøj.

Allerførst skal man klage til virksomheden – før det sker, vil Forbrugerklagenævnet ikke behandle sagen. Det anbefales også at gøre dette skriftligt, så man har dokumentation, hvis det skulle blive aktuelt senere.

Derefter skal man igennem Center for Klageløsning. Centret forsøger af mægle mellem parterne og nå til en enighed mellem dem, inden sagen eventuelt skal for Forbrugerklagenævnet. Får man ikke løst uenigheden i Center for Klageløsning, kan sagen fortsætte til Forbrugerklagenævnet.

Det koster 100 kroner at få sin sag taget op i Center for Klageløsning, og det koster 400 kroner at indbringe en klage til Forbrugerklagenævnet – de 400 kroner får du dog igen, hvis du får medhold i klagen. Du får også pengene tilbage, hvis klagen af den ene eller den anden årsag ikke kan behandles.

Share.