Optimale betingelser for både medarbejdere og produktion opnås med affugtning

0

En kold, klam kælder – sådanne beskrivelser giver som regel associationer til uhyggelige historier om børn, der bliver kidnappet og holdt fanget hos frygtelige mænd. Men det kan også hurtigt blive beskrivelsen af en ældre produktionsvirksomheds gamle faciliteter, hvis de ikke vedligeholdes ordentligt.

Sådan en situation udgør langt fra de optimale rammer for hverken god produktion eller ordentlige medarbejderforhold. Den er derfor ikke holdbar på nogen måde, men der findes heldigvis forholdsvis simple tiltag, der kan hindre situationen i at blive grel.

Affugtning giver bedre produktionsbetingelser

Ved at affugte tager man fugt ud af luften – man mindsker med andre ord luftfugtigheden. I Danmark ligger luftfugtigheden udendørs på cirka 80-90 %, hvilket er meget højt. Der er derfor behov for affugtning i de fleste industrier, fordi fugt bringer en masse relaterede problemer med sig. Blandt fugtrelaterede problemer kan nævnes:

  • Korrosion (slid på faste dele)
  • Mug og skimmelvækst
  • Ujævnheder i produktionen
  • Dårligt indeklima

Når man snakker om affugtning i industrien, vil man ofte bruge udtrykket fugtstyring, fordi der er tale om andet end blot affugtning. I mange industrier er det nemlig ikke kun vigtigt, at luftfugtigheden ikke er for høj, men især også, at den ikke er for lav.

Et godt eksempel er medicinalindustrien, hvor affugtning eller fugtstyring spiller en stor rolle. Når der her produceres forskellige typer medicin, skal noget af det overtrækkes. Det kunne være et tilskud af jern, som typisk vil være overtrukket med et lillabrunt farvelag. Dette farvelag tørrer for hurtigt, hvis luftfugtigheden er for lav. Er luftfugtigheden for høj, tørrer laget for langsomt. Ved en meget tør luft, er der også større problemer med statisk elektricitet, som gør folie og andre pakkematerialer sværere at pakke pænt.

I medicinalindustrien har fugtstyring altså meget stor betydning, idet det mindsker spild og øger produktiviteten. Når man affugter ved hjælp af et fugtstyringssystem, vil energiforbruget herved også være betydeligt lavere, end hvis man anvender en klassisk metode som affugtning ved hjælp af opvarmning.

Affugtning giver et bedre arbejdsmiljø

optimale-betingelser-for-baade-medarbejdere-og-produktion-opnaas-med-affugtning-tekstbilledeSelvom det selvfølgelig er de færreste danske virksomheder, der har problemer med det fysiske arbejdsmiljø, er der stadig nogle, der halter bagefter. Og her kan luftfugtigheden sagtens være et af problemerne.

For høj luftfugtighed skaber nemlig bedre betingelser for mug- og skimmelvækst, ligesom bakterier også trives bedre, hvor luftfugtigheden er højere. Det betyder, at der i eksempelvis lagerhaller og produktionslokaler, hurtigt kan blive problemer med dårligt indeklima og åndedrætsbesvær for visse medarbejdere, når der ikke er kontrol over luftfugtigheden.

Jo bedre der er styr på temperatur og luftfugtighed på arbejdspladser, desto mere behageligt er det for medarbejderne at arbejde der. Og glade, veltilpasse medarbejdere giver unægtelig en bedre produktivitet og generel stemning arbejdspladserne – uanset om der så er tale om produktions- eller servicevirksomheder.

Så varmt og fugtigt må der være på arbejdspladsen

Der findes naturligvis regler for, hvor koldt eller varmt, der må være på en arbejdsplads, ligesom der findes regler for, hvor høj eller lav luftfugtigheden skal være.

Forstå den relative luftfugtighed

Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem begreberne luftfugtighed og relativ luftfugtighed. Begrebet luftfugtighed fortæller nemlig i virkeligheden ikke ret meget – det gør relativ luftfugtighed til gengæld.

Relativ luftfugtighed beskriver, hvor meget fugt, der er i luften, set i forhold til, hvor meget, der kan være. Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Hvis luften eksempelvis er 20 grader varm, kan den indeholde 15 gram fugt pr. kubikmeter luft. Hvis den så indeholder 15 gram fugt, vil den relative luftfugtighed være på 100 %, mens den vil være på 50 %, hvis den 20 grader varme luft indeholder 7,5 gram fugt pr. kubikmeter. Ved temperaturer på 32 grader, kan luften indeholde 30 gram fugt per kubikmeter, så hvis den indeholder 15 gram, vil den relative luftfugtighed være på 50 % nu, selvom den var på 100 % ved 20 grader – simpelthen fordi luften nu kan indeholde mere fugt, når den er varmere.

Ved mødet mellem kulde og varme skabes der derfor kondens – og det ses ofte på steder, hvor man er plaget af en for høj luftfugtighed. Hjemme i privaten ses det eksempelvis i soveværelset om morgenen, hvor der er kondens i vinduet. Det sker, fordi vi udleder rigtig meget fugt, mens vi sover, og i mødet mellem den varme luft i soveværelset og den kolde luft ved vinduet kondenserer noget af denne luftfugtighed.

Temperaturer på arbejdspladsen

optimale-betingelser-for-baade-medarbejdere-og-produktion-opnaas-med-affugtning-703x336

Det er meget forskelligt, hvor varmt eller koldt, der må være på arbejdspladsen. For kontorer gælder det, at temperaturen skal ligge mellem 18 og 25 grader med en luftfugtighed på mellem 40 og 60 %. Det betyder, at der skal god udluftning og ventilering til. I større produktionshaller og lignende er der andre regler for, hvor varmt eller koldt, der må være.

Under hedebølger kan der tolereres en højere temperatur på kontoret, men der skal i så fald gives flere pauser i løbet af dagen, hvor medarbejderne skal have mulighed for at være et køligere sted imens. Der må heller ikke være for store udsving i temperaturerne på arbejdspladsen i løbet af dagen.

De mere konkrete tal kan læses hos Arbejdstilsynet.

Share.