Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Den 1. januar 2018 træder nye regler for salg og håndtering af håndkøbsmedicin i kraft. Det betyder, at dagligvarerbutikker, kiosker og tankstationer, der længe har haft tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin, må placere denne type varer et andet sted i butikken. Dermed skal det være slut med, at håndkøbsmedicin er gemt væk bag kasseekspedienten, hvor forbrugerne ikke kan se priserne.
Gennem 16 år det været tilladt for dagligvarerbutikker, kiosker og tankstationer at sælge håndkøbsmedicin som eksempelvis hovedpinepiller og næsespray. Til trods for at det blev muligt for andre forretninger end apotekerne at sælge denne håndkøbsmedicin, har det ikke påvirket priserne, som politikerne ellers havde forventet.
Dengang blev det forventet, at der ville opstå en priskrig, der skulle presse priserne på disse produkter længere ned. Dette har langt fra været tilfældet. De fleste butikker, kiosker og tankstationer prissætter selv håndkøbsmedicinen, og derfor oplever forbrugerne også store prisforskelle på det samme produkt.
Da det i 2001 blev muligt for butikker også at sælge håndkøbsmedicin, var forventningen, at der ville ske et prisfald på disse produkter. Det har dog ikke været tilfældet. Tværtimod er der sket en stigning på 26% fra 2000 til 2015.
Når butikkerne får muligheden for at flytte håndkøbsmedicinen ud i butikken, er hensigten, at det skal være lettere for forbrugerne at gennemskue de prisforskelle, der er blandt butikkerne. Derudover skal det også blive lettere for butikkerne at håndtere håndkøbsmedicinen korrekt.
I 2016 var der svimlende 390 butikker, der fik påtaler for deres håndtering af håndkøbsmedicin, da Lægemiddelstyrelsen var på kontrolbesøg. Derudover blev hele 85 butikker meldt til politiet og 2 mistede deres licens til at sælge håndkøbsmedicin.
Mange af de butikker, der har fået en påtale eller er blevet anmeldt til politiet, har ikke haft styr på reglerne for håndteringen af håndkøbsmedicin. Her gælder det blandt andet, at håndkøbsmedicinen skal være adskilt fra tobaksvarerne. Det kniber dog for mange butikker, der har placeret både tobak og håndkøbsmedicin på den begrænsede plads, der er bag kasseekspedienten.
Derudover er der også regler for, at håndkøbsmedicin ikke må sælges til personer under 15 år. Er der tale om smertestillende skal køberen være fyldt 18 år. Endeligt må butikker ikke videresælge medicin, der er taget retur. Det skal i stedet destrueres, ligesom hvis udløbsdatoen er overskredet eller pakningen er blevet brudt.
Målet med de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2018, er, at det skal blive lettere at gennemskue prisforskellene på håndkøbsmedicin i butikkerne. Derudover er det også tiltænkt, at det skal være lettere for forbrugerne at sammenligne to produkter, fx panodil og pamol. I butikkerne har de nemlig ikke uddannet personale, der kan rådgive om produkterne, ligesom der er på landets apoteker.
En del af markedets gennemsigtighed understøttes også af, at der er flere og flere online udbydere, der også sælger håndkøbsmedicin. På internettet er det nemlig hurtigt at finde og sammenligne priser på håndkøbsmedicin. Derfor vil konkurrencen også være hårdere blandt de online apoteker samt andre online helse- og plejeforretninger.
Udfordringen med de online udbydere er dog, at forbrugerne ofte først køber håndkøbsmedicin, når de har behov for det. Derfor bliver det ofte købt uden at overveje, hvor det fås billigt. I stedet købes næsesprayen eller hovedpinepillerne, når vi alligevel handler.
Lægemiddelstyrelsen har meldt ud, at de vil intensivere kontrollen af salget af håndkøbsmedicin. Dette gælder både for de fysiske og online forretninger. Tidligere har det primært været de fysiske forretninger, der har oplevet kontrol, men nu skal de online forretninger også tjekkes, særligt fordi der dukker flere og flere online udbydere op.
