De mange fordele ved e-handel

0

De seneste år har vi set mange eksempler på, at nethandlen boomer, og gør de fysiske butikker til ofrer. De mindre butikker i små lokalsamfund kan ikke følge med e-handels-industriens kraftige vækst.

E-handel omfatter mange forskellige brancher. Forbrugere kan handle alt lige fra tøj og dagligvarer til apotekervarer online. Det er nemt og komfortabelt, og passer i høj grad til vores kultur.

Det hele skal foregå på farten – og helst med vores smartphone eller tablet i hånden. E-handel har skabt vækst i mange brancher, men har også haft store konsekvenser for de mange fysiske butikker. Men hvad er det egentlig, der trækker os danskere væk fra gågaderne rundt om i landet og ind på de forskellige webshops? Der er ingen tvivl om, at det handler om de fordele, vi forbrugere føler, at vi får ud af det.

E-handel giver fleksibilitet

Fleksibilitet ved e-handel

Som nævnt ovenfor lever vi danskere på farten mere end aldrig før. Det betyder, at vi stiller større krav til vores handlemuligheder. Vi er karrierebevidst samtidig med, at vi værner om familielivet og fritidsaktiviteterne.

Den største fordel ved e-handel er, for mange danskere, derfor fleksibiliteten. Handelstiderne er fleksible, og giver mulighed for at handle lige der, hvor man har tid. På den måde skal man ikke stresse for at nå de forskellige butikker inden lukketid efter en lang dag på arbejde.

En stor del af de forskellige webshops formår desuden netop at markedsføre sig på fleksibiliteten, som i høj grad er det, der tiltrækker forbrugerne. Det er nemlig ikke handletiderne, der er fleksible. En stor del af både danske og udenlandske netbutikker tilbyder fleksible leveringstider, hvilket også er afgørende og medvirkende til den enorme vækst i industrien.

Prisbevidste forbrugere

Prisbevidste forbrugere

Gennem de seneste år har vi forbrugere ligeledes stiftet bekendtskab med forskellige værktøjer, som vi kan bruge, når vi gerne vil sammenligne priserne. Her er der blandt andet tale om for eksempel siden PriceRunner, der giver mulighed for at sammenligne priser og læse anmeldelser, og som har til formål, at forbrugeren kan finde den bedste pris online.

Gennem e-handel har forbrugerne nemlig mulighed for at sammenligne priserne og på den måde opnå den bedste pris på det produkt, som de søger – uanset om det er dagligvarer på nemlig.com eller apotekervarer på et online apotek.

De forskellige webshops markedsfører sig derfor særligt på prisparameteret, og der er ingen tvivl om, at mange varer er billigere på nettet end i de fysiske butikker. Her fravælger forbrugeren nemlig den personlige service og det fysiske prøverum, og det kan give e-handelsindustrien muligheden for at skyde priserne i bund.

Mere tid til det sjove

E-handel giver tid til det sjove

E-handel giver i bund og grund forbrugeren mere tid til det sjove. Det holder os væk fra de lange køer i supermarkedet, og det fjerner den stressfaktor, som det ofte kan være at handle med børn i ulvetimen.

Derudover giver handel på nettet et større overblik rent prismæssigt, og giver os ligeledes muligheden for at handle alt det vi skal bruge i en og samme omgang – altså bliver man fri for at køre fra sted til sted og måske opleve, at varen man skal have fat i, er udsolgt.

Endeligt er man som forbruger desuden godt stillet, når man handler på nettet. Man har som forbrugere nærmest bedre rettigheder på nettet, end man har efter at have handlet i en fysisk butik, hvilket blot er endnu en af de parametre, som får kunden til at trække ud af de fysiske butikker og ind på diverse webshops gennem deres smartphones eller tablets.

Share.